George Clooney lancerer tequila i Europa

Den amerikanske skuespiller og Oscar-vinder George Clooney har produceret sin egen Tequila sammen med en forretningsmand og en tidligere model, og nu sender trekløveret produktet på hylderne i Europa.
Foto: John Shearer/AP Photo/Ritzau
Foto: John Shearer/AP Photo/Ritzau

Han er flere gange blevet udpeget til at være blandt verdens mest sexede mænd, han er indehaver af en Oscar-statuette og han er reklamesøjle for fødevaregiganten Nestlé og dennes kaffebrand Nespresso.

Men hvad de færreste nok ved, i hvert fald her i Europa, er at han også er spiritusproducent – men det bliver der muligvis lavet om på i den nærmeste fremtid.

Den amerikanske skuespiller og sølvræv George Clooney sender således nu tequilaen Casamigos, som han har udvikler sammen med den tidligere model Rande Gerber - der i øvrigt er gift med den tidligere topmodel Cindy Crawford - og forretningsmanden Mike Meldman, på gaden i Europa.

Det skriver mediet FoodBev.

Storbritannien bliver det første europæiske land, som får glæde af luksus-tequilaen, der siden lanceringen i USA i 2012 også er kommet på hylderne i Canada, Bahamas og Hongkong. Tequilaen er lavet af planten blå agave, som findes i Mexico, og ifølge George Clooney har de tre venner brugt mange år på at finde frem til den helt perfekte smag til produktet.

Casamigo - der er en sammentrækning af de spanske ord casa og amigo, som kan oversættes til min ’vens hjem’ - fås i de tre forskellige varianter blanco, reposado og añejo, vil blive solgt til en pris på mellem 500 og 600 danske kroner i Storbritannien.

Det vides ikke, om Clooney og hans forretningspartnere har nogen umiddelbare planer om at lancere Casamigo i andre europæiske lande.

Verdenskendt rapper vil lave dyr champagne

Danone satser på Shakiras mave

Dansk popstjerne i mexicansk chipssamarbejde

Landsholdsstjerne bliver ølbrygger

Mr. Bean skal sælge Snickers

Oscar-vinder i Kærgården-kampagne

Spiritusproducent genopliver ”the dude”

Kendt skuespiller tredobler bundlinjen hos Cocio

Medina styrker Schweppes’ brand

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også