Briterne drak 31 mio flere pints i andet kvartal

EM i fodbold boostede især salget i de britiske supermarkeder og forretninger, og samlet steg antallet af solgte øl med 31 millioner i andet kvartal sammenlignet med årets første tre måneder, skriver The Independent.
Foto: Diageo/PR
Foto: Diageo/PR
AF RITZAU FINANS

Efter flere år med nedadgående ølforbrug i Storbritannien steg antallet af solgte øl med 31 mio. pints i perioden april til juni sammenlignet med de tre foregående måneder. EM i fodbold boostede især salget for supermarkeder og forretninger.

Det skriver The Independent.

"Sette er klart opmuntrende tal, og fodbold har været en god booster for salget," mener ledende chef Brigid Simmonds fra the British Beer and Pub Association.

Ølsalget er henover det seneste år steget med 1,2 pct. og har været relativt stabilt siden 2013, da regeringen begyndte at sætte ølafgifterne ned. I årtiet op til, var ølsalget ellers nedadgående.

"Der er ingen tvivl om, at vi skylder en stor tak til nedsættelsen af ølafgifterne fra 2013. Jeg håber, at regeringen vil fortsætte denne banebrydende tilgang, og at vi fortsat støttes i at opnå mere retfærdige afgifter på britisk øl," lyder det fra Brigid Simmonds.

Ølsalget fra kiosker, supermarkeder og alkoholforretninger steg 4,8 pct. de sidste tre måneder, mens ølsalget fra pubber, barer og restauranter faldt med 1,9 pct. Det er dog det mindste fald inden for de seneste par år.

Carlsberg halter efter Heineken i Frankrig

Carlsberg: Enmandshær styrer operationen ved Euro 2016

Carlsberg-direktør: EM er en fantastisk mulighed

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også