Det bobler i vinbranchen

De mousserende varianter vil drive væksten på det globale vinmarked i de kommende år, viser en ny analyse.
Foto: BRUNO FAVA
Foto: BRUNO FAVA

Det globale vinmarked vil vende tilbage til vækst i de kommende år efter en nedgang i 2014, og det skyldes i høj grad en god udvikling for mousserende vine.

Det skriver Bloomberg med henvisning til Vinexpo.

Vinexpo, som er baseret i den franske by Bordeaux, afholder messer for den globale vin- og spiritusindustri, og står blandt andet over for at afholde messer i Hongkong og Tokyo i år. I den forbindelse har organisationen foretaget et studie af vinbranchens tilstand. Og det ser ud til at industrien har noget at skåle for.

Mellem 2015 og 2019 vil det globale forbrug af vin stige med 1,4 pct., efter nogle magre år med nedgang i både Europa og Kina.

Den udvikling vil især være drevet af de mousserende vine, som på nuværende tidspunkt kun tegner sig for 8 pct. af det samlede marked, men til gengæld vil vokse med 7,4 pct. i perioden.

"Det vi har set i vores seneste undersøgelse, er et opsving for mousserende vine på verdensplan. Det er især prosecco (mousserende hvidvin fra Italien, red.) der driver kategorien, men rosévin står også stærkt," siger Vinexpos adm. direktør, Guillaume Deglise, til nyhedsbureauet.

Global opvarmning gavner produktion af champagne

Dårlig sommer giver flere danske bobler

Østrig vil være kendt for top-bobler

Italien generobrer (måske) tronen som største vinland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter