Italien generobrer (måske) tronen som største vinland

De italienske vinbønder ser ud til at generobe førstepladsen som de mest produktive i verden. Sidste år forviste Frankrig italienerne til andenpladsen.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Italien ser ud til igen at blive verdens største vinland efter at være blevet fortrængt fra tronen af Frankrig sidste år.

Bloomberg skriver, at produktionen af de italienske vine Chianti og Prosecco er kommet sig over nedturen i 2014, hvor massiv regn ødelagde høsten.

Brancheorganisationen International Organisation of Vine and Wine (OIV) forventer, at den italienske produktion vil stige med ti procent og nå 48,9 mio. hektoliter i år, mens den franske kun vil stige med 1,2 procent til 47,4 mio. hektoliter.

Dermed ser det ud til, at italienerne atter indtager førstepladsen over vinproducerende nationer, når årets høst er endeligt i hus. En bedrift der glæder den italienske repræsentant i OIV, Carla di Paola.

"Sidste år var ingen katastrofe, men vi blev overhalet,” siger hun og understreger: "Vin er en del af vores tradition, og derfor er det vigtigt at være nummer et."

Den globale vinproduktion forventes at stige med to procent og nå 275,7 mio. hektoliter i 2015, oplyser OIV. Det skyldes især, at de italienske vinbønder har sat fart under produktionen af mousserende vine, hvilket opvejer for produktionsfald i både Spanien og Argentina.

Tallene kan dog nå at ændre sig endnu, da høsten på den nordlige halvkugle stadig er ved at blive færdiggjort.

Økologisk vin vinder frem

Forskere vil løse vinens gåde

Vinproducenter ramt af klimaforandringer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter