Carlsberg-chef: Rusland er udfordrende

Målt på indtjeningen klarede Carlsbergs østeuropæiske forretning og i særdeleshed Rusland sig ikke ret godt i fjerde kvartal 2015. Markedet kræver stor opmærksomhed, siger adm. direktør Cees 't Hart.
Foto: PR-billede/Carlsberg
Foto: PR-billede/Carlsberg
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs østeuropæiske forretning, herunder i særdeleshed Rusland, hvor Carlsberg er klar markedsleder med en markedsandel på godt en tredjedel, klarede sig værre end ventet målt på indtjeningen i fjerde kvartal af 2015 ifølge estimater fra Ritzau Estimates.

Koncernchefen ser lyspunkter, men også udfordringer.

"Der var bekymring i forhold til, om stigende afgifter fra nytår ville give en såkaldt lagereffekt i Rusland. Og det, konstaterer jeg efter nogle uger i 2016, er ikke tilfældet," siger koncernchef i Carlsberg Cees 't Hart til Ritzau Finans.

Tidligere har Carlsberg oplevet en lagereffekt i form af øget salg i fjerde kvartal og mindsket salg i første kvartal ved afgiftsstigninger til nytår.

Ellers er det småt med lyspunkter i Rusland.

"Makroøkonomien er ikke bedret, og det er et marked, der kræver vores store opmærksomhed," konstaterer han.

Carlsberg er presset af en bevægelse fra såkaldt "traditionel trade" mod "modern trade" (supermarkeder, hypermarkeder, discount og lignende, red.).

"Vi vil se markedsandelen under pres, men vi vil forbedre markedsandelen, der hvor vi er. Vi fokuserer på "modern trade", hvor kunderne nu kommer hen," siger han.

Carlsberg er overrepræsenteret på "traditionel trade", men underrepræsenteret på "modern trade", og det presser markedsandelen.

Markedsandelen i Rusland var i fjerde kvartal af 2015 faldet til 34,7 pct. eller med 180 basispoint på et år. På toppen var den lige omkring 40,0 pct.

"Det russiske ølmarked faldt med estimeret 10 pct. på årsbasis og med estimeret 9 pct. i fjerde kvartal," skriver Carlsberg i sit regnskab.

Sydbank: Carlsberg lukker 2015 i fin stil

Carlsberg forventer lav vækst i 2016

Carlsberg inkasserer milliardunderskud - som ventet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter