Pernod køber tysk hipster-gin

Den franske spirituskoncern Pernod køber Black Forest Distillers, der står bag det populære ginmærke Monkey 47. Opkøbet er et tegn på, at kæmperne er udfordret af mindre distillerier.
Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv
Foto: Gregers Tycho/Polfoto/Arkiv

Det er ikke kun ølgiganterne, der bliver udfordret af de små bryggerier.

I spiritusbranchen får kæmperne også kamp til stregen af mindre destillerier, der laver anderledes og nytænkende produkter.

Den efterspørgsel forsøger Pernod nu at imødekomme med et opsigtsvækkende opkøb af Black Forest Distillers, der står bag ginmærket Monkey 47.

Bloomberg skriver, at den franske koncern har overtaget aktiemajoriteten i det tyske specialdestilleri for et ukendt beløb.

Med købet føjer Pernod endnu et ginmærke til sin portefølje, der tæller Beefeater og Seagrams. Franskmændene hopper samtidig med på gin-bølgen, der rullet de seneste år og givet liv til en underskov af nye mærker.

"Vi befinder os i en mærkelig situation, hvor de store drenge tydeligvis bevæger sig i retning af specialhandlen," skriver Eamon Ferry, analytiker ved investeringsbanken BNP Paribas i et notat.

Monkey 47 var blandt de første producenter til at lave en nyskabende gin og er derfor blandt de største af de mange nystartede mærker. Den bliver destilleret med urter, bær og vand fra Schwarzwald.

Dansk spiritus er blevet genfødt

Ny vodkatrio vil udnytte Lammefjordens kartofler

Et konkursbo og en spiritusdrøm gav tapperi succes

TEMA: Dansk spiritus på vej frem

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter