Carlsberg kan nyde godt af muligt russisk tiltag

Måske, men kun måske skal der kunne drikkes øl på de russiske stadions til VM-slutrunden i 2018. Ruslands præsident overvejer nemlig at ophæve forbuddet.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, overvejer at ophæve forbuddet mod ølsalg på de russiske stadions til VM-slutrunden i 2018. | Foto: Ivan Sekretarev, AP
Ruslands præsident, Vladimir Putin, overvejer at ophæve forbuddet mod ølsalg på de russiske stadions til VM-slutrunden i 2018. | Foto: Ivan Sekretarev, AP
/ritzau/FINANS

Rusland kan være på vej med at ophæve forbuddet mod at sælge øl på stadions. Det vil i givet fald været godt nyt for et selskab for Carlsberg, som er den største aktør på det russiske ølmarked.

Den russiske præsident, Vladimir Putin, har efter flere opfordringer bedt regeringskontorer analysere en ophævelse af forbuddet mod at sælge øl på stadions under VM-slutrunden i 2018, som Rusland er vært for, og efterfølgende.

Det siger Putins talsmand, Dmitry Peskov, ifølge Bloomberg News.

Forleden opfordrede Nikolai Merkushkin, som er guvernør for Samara-regionen, til at fjerne forbuddet, og sportsklubber har også presset på for det samme for derigennem at kunne forbedre klubbernes økonomi.

Der kan være en opblødning af presset på bryggerier i Rusland på vej, efter at den russiske præsident, Vladimir Putin, ser ud til at ville tillade ølsalg til VM-kampe på stadioner i 2018.

Analytiker: Kan smitte af

Og det smitter også af på Carlsberg, selv om det danske bryggeri ikke er officiel sponsor ved VM. Det vurderer Sydbanks aktieanalytiker Morten Imsgard over for Ritzau Finans.

"Kan man få øl under kampene til VM, så er det også positivt for Carlsberg. Man kan sige, at al lovgivningsmæssig opblødning af alkoholpolitikken i Rusland, vil være positivt," siger Morten Imsgard.

Carlsberg er en af de få aktier i plus i C20 Cap-indekset onsdag eftermiddag. Aktien stiger med 0,7 pct. til 584 kr.

"Signalværdien fra Putins side er til at tage at føle på. Og en opblødning efter de seneste fem års stramninger er noget, der bliver tolket positivt af investorerne. For når der blødes op et sted, så kan der være mere på vej," vurderer Sydbank-analytikeren.

Vladimir Putin har bedt regeringskontorer analysere en ophævelse af forbuddet mod at sælge øl på stadionerne under VM-slutrunden i 2018, som Rusland er vært for, og efterfølgende. Det siger Putins talsmand, Dmitry Peskov, ifølge Bloomberg News. Og forleden opfordrede Nikolai Merkushkin, som er guvernør for Samara-regionen, til at fjerne forbuddet, og sportsklubber har også presset på for det samme for derigennem at kunne forbedre klubbernes økonomi.

"Alt andet lige vil det også være positivt for Carlsberg, hvis forbuddet mod øl fjernes. Det vil have en engangseffekt samt en samlet stigning i salget," vurderer Frans Høyer, senioranalytiker i Jyske Bank.

"Den største effekt har dog presset på rublen. Set over de seneste ti dage er rublen svækket med 6-7 pct. over for kronen. Og det er noget, der spiller mere ind på Carlsberg end en ophævelse af forbuddet om øl på stadionerne," påpeger Frans Høyer.

Fodbold kan gå en hård tid i møde hos Carlsberg

Carlsberg serverer nu øl for halvdelen af Premier League

Carlsbergs russiske øl er blevet dovent

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter