Carlsberg forlænger med dansk superligaklub

Carlsberg og fodboldklubben Brøndby har aftalt at forlænge og udvide sponsor-samarbejdet med yderligere fem år.

Fodboldklubben Brøndby IF og bryggeriet Carlsberg har valgt at forlænge og udvide det samarbejde, som ellers ville være udløbet i år. Nu kører aftalen frem til 2020.

Det skriver Carlsberg i en meddelelse.

I det udvidede samarbejde bliver Carlsberg Brøndby IF's "official beer partner", ligesom den gamle Apollo-tribune fremadrettet bliver til Carlsberg-tribunen.

"Brøndby IF er et nationalt brand som rammer breddere og længere ud end nogen anden klub i Danmark, og vi er derfor glade for at fortsætte samarbejdet med Carlsberg, som har et stærkt engagement i fodbold både i Danmark og internationalt. Som klub har vi sat os selv klare sportslige og kommercielle ambitioner i Vision 2017 som vi arbejder benhårdt hen imod, og den udvidede aftale med Carlsberg som "official beer partner" er en understregning af at vi er på rette vej", siger kommerciel direktør i Brøndby IF, Henrik Bartholdy.

”Vi er stolte og glade over at kunne forlænge samarbejdet med en af Danmarks største klubber, med fans over hele landet. Og vi ser med tilfredshed, at Brøndby igen er tilbage i toppen af dansk fodbold”, siger sponsorchef Peter Giacomello.

Udover de danske sponsorater i superligaen er Carlsberg også blandt sponsorerne for europamesterskabet i 2016 og Premier League i England.

Landsholdsstjerne bliver ølbrygger

Tidligere Toms-chef får nyt job

Dansk vinselskab runder den halve milliard 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Foto: Finn Frandsen

Bagerkæder sænker priserne

Foto: Lars Skaaning

Fortsat umuligt at spore Skares gamle kød

For abonnenter