Unibrew-chef: Finland er klart vores største udfordring

Finland er fortsat den største hovedpine hos Royal Unibrew, og landet bliver også fremadrettet bryggeriets største udfordring.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
AF RITZAU FINANS

Det fortæller Royal Unibrews administrerende direktør, Henrik Brandt, til Ritzau Finans i forbindelse med selskabets regnskab for tredje kvartal.

"Hvis man kigger ud over landskabet, kan man sige, at det sted, hvor vi har de største udfordringer, klart er Finland. Finland er et sted, hvor der i de næste par år ikke er udsigt til, at økonomien bliver væsentligt forandret," siger Henrik Brandt.

Det finske marked har ud over dårligt vejr i tredje kvartal også været præget af faldende forbrug. Det får dog ikke bryggeriet til at ændre på den strategi, som det har lagt for det finske marked.

"Vi gør ikke noget anderledes, end vi har gjort, siden vi overtog Hartwall. Vi har arbejdet meget med organisationen, og vi har arbejdet meget med at sætte vores kommercielle agenda, og hvordan vi skal arbejde med vores forskellige brands og vores kunder. Det tredje er, hvordan vi kan skabe en virksomhed, som har en større fleksibilitet og agilitet. Det er de ting, vi har arbejdet med, siden vi overtog virksomheden, og der er ikke noget nyt på den konto," siger Henrik Brandt og tilføjer, at det er lange, seje træk, der skal vende udviklingen i Finland.

Ifølge senioranalytiker Morten Imsgard fra Sydbank, så gør Faxe-bryggeriet også mange af de rigtige ting i forhold til de muligheder, det har at arbejde med.

"Den finske økonomi har det generelt dårligt, de finske forbrugere er trykkede på pengepungen, og det er der ikke ret meget, Royal Unibrew kan gøre ved. Den strategi, som selskabet har valgt at satse på, med brandet og produktet og med at skære ned i private-label-aftaler, hvor man bare sælger store volumener til billige penge, tror jeg, er den rigtige vej at gå. Det handler om at opbygge stærke brands og så opbygge en form for loyalitet til kunderne," siger Morten Imsgard til Ritzau Finans.

I årets tredje kvartal endte nettoomsætningen i Finland på 605 mio. kr. Det er en tilbagegang i forhold til samme kvartal sidste år, hvor nettoomsætningen endte på 666 mio. kr.

Brandt: Pepsi-samarbejde får ingen betydning for Unibrews bundlinje

Nyt Pepsi-samarbejde giver Unibrew lukrativ position

Sydbank: Unibrew leverer imponerende effektiviseringer

Finsk marked trækker Unibrew ned - men øko-pilsnere er et hit

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter