Fredag rulles Starbucks ud på 106 tankstationer

Fredag præsenterer Q8 det nye kaffekoncept sammen med Selecta, som skal gøre Starbucks landsdækkende.
Foto: Presse/Starbucks
Foto: Presse/Starbucks

Starbucks on the go hedder det koncept, som den amerikanske kaffekæde og Q8 fredag skyder afsted på en station på Amager, og som i den nærmeste fremtid bliver rullet ud på samtlige 106 danske tankstationer.

Som det meste andet på en tankstation bliver der tale om et selvbetjeningskoncept, som man kender det fra tankstationerne, og Starbucks 'on the go' er udviklet og designet af Selecta og Starbucks.

“Samarbejdet har været på tegnebrættet et stykke tid, så nu ser vi frem til endelig at kunne tilbyde vores kunder en endnu bedre kaffeoplevelse, når de gør holdt hos Q8. Samarbejdet med Selecta og Starbucks er et naturligt match med vores ønske om at levere bæredygtige produkter af høj kvalitet til mennesker på farten, og konceptet er så stærkt, at vi forventer at blive nummer et på kaffe on-the-go markedet blandt servicestationer i Danmark,” siger Helle Dahlgren Skov, direktør for Retail Manned & Business Development hos Q8.

Konceptet forventes klar på alle stationer til januar 2016, og ifølge Selecta-delen af samarbejdet, rammer det ned i en tid, hvor der er stort fokus på kaffe blandt forbrugerne.

“Lanceringen af Starbucks on the go på Q8’s stationer er en del af vores strategi om at etablere Selecta som den førende leverandør af løsninger inden for selvbetjente maskiner. Al vores data viser, at forbrugere kræver særdeles god kaffe fra friske kaffebønner, lokal mælk og mulighed for at tilpasse produkterne til deres personlige smag. Derfor er jeg glad for sammen med Q8 og Starbucks at kunne servere varme drikke af høj kvalitet til kunderne – i dag(fredag, red) på Vejlands Allé og i løbet af et par måneder på alle stationerne,” siger Kim Bach, adm. direktør i Selecta Danmark.

Schweiziske Selecta beskæftiger mere end 4500 personer globalt og havde i sidste regnskabsår en omsætning på 714 mio. euro. Q8 har ca. 1800 medarbejdere i Danmark og 112 servicestationer under Q8-varemærket. Derudover har selskabet 132 ubemandede F24-automatanlæg og 31 internationale Diesel Service-anlæg.

Starbucks får hug af Trump for julestunt: Skal vi boykotte dem?

Q8 lancerer Starbucks-kaffe

Vestager klar med millionbøde til Starbucks

Starbucks og Pepsico indgår latinamerikansk samarbejde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter