Carlsbergs britiske direktør forlader selskabet

Først røg Carlsberg af hylderne hos Storbritanniens største supermarkedskæde, Tesco, og nu ryger den administrerende direktør for Carlsberg i Storbritannien, James Lousada, ud.
Det skriver flere britiske medier - blandt andet The Grocer og just-drinks.com. Der er dog ingen sammenhæng mellem de to begivenheder, lyder det fra bryggeriet.
"Efter en nøje vurdering har vi besluttet at en anden type lederskab er nødvendig for at rykke Carlsberg frem," udtaler chefen for Vesteuropa i Carlsberg, Jørn Tolstrup Rohde, i en kommentar, hvor han også takker Lousada for hans indsats.

I første omgang afløses James Lousada, der har haft under to år i førersædet, af Michiel J Herkemij, der tidligere har arbejdet for Heineken i Mexico, indtil der er fundet en permanent løsning.
Carlsbergs salg i Storbritannien er nede med 5 pct. på årsbasis og udgør 212,7 mio. pund, oplyser The Grocer, mens markedet derovre ifølge Nielsen-data er faldet 0,7 pct. i værdi.
Tesco fjerner Carlsberg fra hylderne
Relaterede artikler:
Fodbold kan gå en hård tid i møde hos Carlsberg
For abonnenter