Carlsberg slanker ledelsen og bebuder fyringsrunde

Nytiltrådte Cees 't Hart iværksat en større fyringsrunde i Carlsberg, og det koster blandt andet den nyansatte kommunikationsdirektør jobbet.
Foto: Carsten Bundgaard
Foto: Carsten Bundgaard
AF HENRIK TÜCHSEN & JØRGEN RUDBECK

Carlsbergs nytiltrådte direktør, hollænderen Cees 't Hart, har ifølge Berlingske taget hul på næste bølge af effektiviseringer i bryggerikoncernen. Det betyder blandt andet, at kommunikationsdirektør Andraea Dawson-Shepherd efter kun ni måneder igen må forlade posten.

Direktør Anders Bering, ansvarlig for Global External Affairs & Corporate Affairs Denmark i Carlsberg, bekræfter ændringen over for FødevareWatch:

"Der er ikke noget hemmeligt i det; det er i tråd med den effektiviseringsrunde, som vi kørte i maj sidste år. Vi annoncerede allerede dengang, at der ville være mere på vej. Vi kommenterer ikke på, hvor mange medarbejdere det omfatter, men det er en mindre runde end sidste gang," siger han og tilføjer:

"Det er rigtigt, at der i den forbindelse er annonceret nogle afskedigelser i slutningen af sidste uge, og at vi har lavet organisationsændringer i vores Ex-com (Carlsbergs topledelse, red.).  Cees 't Hart vil gerne have fokuseret sit lederteam på at eksekvere de opgaver, der ligger lige nu. "

Han tilføjer, at tre direktører ikke længere skal sidde i Ex-com. Bengt Erlandsson, koncerndirektør med ansvar for indkøb, går på pension, Graham Fewkes, koncerndirektør med ansvar for salg, marketing og innovation, får ny rolle og skal ud og understøtte koncernens forretning i Asien, samtidig med, at Carlsbergs Asien senior vice præsident, Christopher Warmoth, får en mere global rolle.

Corporate Affairs skal ikke længere være en del af Ex-com, og derfor har Andraea Dawson-Shepherd valgt at forlade Carlsberg og flytte tilbage til England, oplyser Bering.

Graham Fewkes blev hentet ind i Ex-com i starten af året, hvor også Andraea Dawson-Shepherd kom til. Han kom til Danmark efter at have haft ansvaret for Asien i en række år.

Andraea Dawson- Shepherd kom til Carlsberg fra en stilling som kommunikationsdirektør i den britiske forbrugsvirksomhed RB – det tidligere Reckitt Benckiser plc - og før det fra en tilsvarende stilling i Cadbury Schweppes, også i Storbritannien.

Næste skridt i effektiviseringer

Tilbage i maj meldte koncernen ud, at der blandt Carlsberg hovedkontors- og regionale-funktioner skulle skæres 75 danske stillinger og godt 100 job væk på kontorer i udlandet.

De organisatoriske forandringer skal "strømline forretningen og skabe en mere agil organisation med nye måder at arbejde på," hed det tilbage i maj fra bryggerikoncernen.

Carlsberg: Topchef køber aktier for 2 mio. kr.

Carlsberg-chef kan blive forgyldt af dårligt regnskab

Japanere vil udfordre Carlsberg og Heineken i Myanmar

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter