Carlsberg fyrer 75 i Danmark

Som led i den nye nye spareplan "Fit for the future" fyrer Carlsberg omkring 75 medarbejderne i Danmark. Globalt skal mere end dobbelt så mange stillinger skæres væk.
Foto: Jan Grarup/POLFOTO/ARKIV
Foto: Jan Grarup/POLFOTO/ARKIV

Carlsberg skal som led i spareplanen "Fit for the Future" fyre 75 medarbejdere i Danmark.

Det oplyser bryggerikoncernen i en meddelelse.

På medarbejdersiden betyder fyringerne, at Carlsberg hovedkontors- og regionale-funktioner skæres ned med cirka 20 pct. Det sker i en samlet medarbejderskare på cirka 900 medarbejdere. De 75 danske stillinger skæres bort på hovedkontoret i Valby, og derudover skal yderligere godt 100 medarbejdere fyres på internationale kontorer.

Alle danske Carlsberg-medarbejdere er i ugens første dage blevet informeret om de organisatoriske forandringer, "som skal strømline forretningen og skabe en mere agil organisation med nye måder at arbejde på," som det hedder i meddelelsen fra bryggerikoncernen.

Som omtalt i forbindelse med Carlsbergs kvartalsregnskab, har bryggeriet siden nytår arbejdet på at implementere en række initiativer, der skal forbedre driften ved blandt andet, "at forenkle, strømline og fjerne dobbeltarbejde i forbindelse med processer og funktioner, samt indførelsen af en ny omkostningsstyringsmodel," som det hed i regnskabsmeddelelsen.

At der bliver nedlagt i alt 180 stillinger, får ikke betydning for selskabets forventninger til finansåret 2015, men vil ført være at se i målene for 2016, skriver pressechef Jens Bekke i en meddelelse.

Ifølge en opdatering fra Ritzau vil fyringerne uden for København ramme regionskontorer i Skt. Petersborg, hvor regionen Østeuropa regeres fra samt Hongkong, hvor Asien-regionen styres fra. Det oplyser Jens Bekke til Ritzau. Han kender ikke fordelingen på regionerne, hvor der i alt skal reduceres med godt 100 job.

Carlsberg er gået i gang med at orientere medarbejderne om spareplan

Buhl: Rusland er en kæmpe mulighed for Carlsberg

Forretningsklimaet er fortsat udfordrende for Sabmiller

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også