Sabmiller: Derfor afslår vi AB Inbevs købstilbud

Alt for lavt, lyder fra Sabmiller om det købstilbud, som ølmastodonten AB Inbev er kommet med.
Foto: Sabmiller
Foto: Sabmiller
AF RITZAU FINANS

Verdens næststørste bryggeri, Sabmiller, forsøger i en charmeoffensiv fredag at overbevise investorerne om, at det købstilbud, som ølmastodonten AB Inbev er kommet med, er alt for lavt.

Sabmiller argumenterer, at tilbuddet, som lyder på 42,15 pund per aktie, svarer til en multipel - en pris - på 14,8 gange det ventede EBITDA-resultatet for 2015, og det vurderer selskabet repræsenterer en "betydelig rabat" sammenlignet med multipler for sammenlignelige transaktioner.

Det skriver Financial Times.

Selvom Sabmillers største aktionær, tobaksgiganten Altria, har tilskyndet selskabets bestyrelse til at indgå i en fusion med AB Inbev, mener Sabmillers ledelse, at strukturen i AB Inbevs købstilbud "diskriminerer mod en stor andel" af Sabmillers aktionærer.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder i 30 dage - HER!

På fredagens fremlægning for investorerne forsøger Sabmiller desuden at fremvise en bedre langsigtet historik end konkurrentens. Sabmillers ledelse, repræsenteret ved Alan Clark, hævder, at den med 7 pct. har en bedre gennemsnitlig vækst i den organiske toplinje over det seneste årti end alle dets konkurrenter.

Sabmiller afviser samtidig AB Inbevs tilbud som "opportunistisk" og som værende baseret på en "kortsigtet svækkelse af aktieprisen".

Samtidig fremviser Sabmillers ledelse selskabets langsigtede planer for vækst i Latinamerika og Afrika.

Tidligere på dagen har Sabmiller i øvrigt meldt ud, at det vil udvide dets spareprogram til mindst 1,05 mia. pund frem mod 2020. De nye nedskæringer skal findes på indkøb og produktion.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter