Direktør: Sabmiller ønsker fortsat ikke dialog

"Gad vide, hvornår aktionærerne nogensinde ser en værdi i selskabet på over 42 pund igen," siger direktøren fra AB Inbev om afvisningen fra Sabmiller.
AB Inbev direktør Carlos Brito er ikke tilfreds med afvisningen af ølgigantens købstilbud til Sabmiller (Billede: Carlos Brito). | Foto: AB InBev/ PR
AB Inbev direktør Carlos Brito er ikke tilfreds med afvisningen af ølgigantens købstilbud til Sabmiller (Billede: Carlos Brito). | Foto: AB InBev/ PR
/ritzau/FINANS

AB Inbev må sande, at Sabmiller-bestyrelsen ikke stiller sig tilfreds med det seneste købstilbud på 42,15 pund per aktie. Og det skaber frustrationer hos AB Inbevs topchef, Carlos Brito, der er yderst utilfreds med Sabmillers manglende samarbejdsvilje.

Det skriver Bloomberg News.

"På trods af vores gode intentioner har Sabmillers bestyrelse nægtet at indgå i en meningsfuld dialog med os. Vores forslag skaber betydelig værdi for alle parter. Gad vide, hvornår aktionærerne nogensinde ser en værdi i selskabet på over 42 pund igen," siger Carlos Brito til Bloomberg News.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder i 30 dage - HER!

Onsdag afslog Sabmiller det seneste tilbud på 42,15 pund per aktie, hvilket samlet set svarer til 104 mia. dollar - eller knap 700 mia. kr. - da bestyrelsen ikke finder buddet tilstrækkeligt værdifuldt.

"Hvis aktionærerne er enige i, at vi skal diskutere sagligt, bør de hæve stemmen og stoppe Sabmiller-bestyrelsen i at modarbejde denne proces og derved miste grebet om denne mulighed," tilføjer han.

Sabmiller ønsker ikke at kommentere Carlos Britos udtalelse.

Bloomberg News skriver endvidere, at Columbias rigeste familie, Santo Domingo-familien, kan vise sig at være tungen på vægtskålen i sagen. Familien ejer 14 pct. af Sabmiller, har to sæder i bestyrelsen og er angiveligt ikke fortaler for fusionen.

Storaktionæren Altria Group har tidligere officielt støttet fusionen, men ifølge AB Inbev er der ingen opbakning at hente fra Domingo-familien.

Sabmiller-aktien stiger torsdag eftermiddag 0,3 pct. til 36,42 pund, mens AB Inbev falder 1 pct. til 97,68 euro.

Stædig sydafrikaner står i vejen for historisk ølfusion

Sabmiller: AB Inbevs tilbud er alt for lavt

AB Inbev byder 700 mia. kr. for Sabmiller

Carlsberg: Vi følger kæmpefusionen med interesse

Sabmiller: AB Inbevs tilbud er alt for lavt

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter