Tuborg-klub stævner Carlsberg

Den nordkøbenhavnske Tuborg Yachtclub har fået nok af Carlsberg og har nu sat fulde sejl mod bryggerigiganten med en stævning og et krav om en millionerstatning.
Foto: LINDA JOHANSEN/POLFOTO/ARKIV
Foto: LINDA JOHANSEN/POLFOTO/ARKIV
AF CASPER HINDSE

Det er ikke kun lystfuldt at have en lystbåd i Tuborg Havn, som for en stor dels vedkommende er ejet af Carlsberg.

For selvom havnen er en af Danmarks dyreste adresser for skibe, så føler ejerne af bådpladserne, at bryggerigiganten Carlsberg får lidt for meget ud af, at sælge bådpladser:

”Når vi køber en bådplads af Carlsberg, så forventer vi ikke, at vi skal betale mere end det, vi har fået at vide, men det kommer vi til, fordi bryggeriet har regnet det hele lidt for smart ud,” siger talsmand for Tuborg Yachtclub Michael Lynenskjold.

På vegne af yachtklubben indgav talsmanden forleden en stævning, hvor klubben kræver knap 4,1 mio. kr. fra Carlsberg.

Problematisk

Sagen drejer sig i al sin indviklede enkelhed om, at Carlsberg tvinger sine bådpladskøbere til at betale for fællesudgifter i havnen, men samtidig ikke gør alt for at få udfyldt de tomme bådpladser.

”Der ligger for tiden 122 ubenyttede bådpladser i Tuborg Havn. Dem ville man formentlig kunne leje ud, men Carlsberg insisterer på, at pladserne skal købes. Samtidig skal pladserne vedligeholdes, og det betaler vi andre købere så for. Det svarer jo lidt til, at man køber en lejlighed, og at man så skal betale for vedligeholdelsen af alle de tomme lejligheder i ens ejendom. Hvem ville finde sig i det?” siger Michael Lynenskjold.

Foto: LINDA JOHANSEN/POLFOTO/ARKIV
Foto: LINDA JOHANSEN/POLFOTO/ARKIV

Talsmanden for Tuborg Yachtclub slår samtidig fast, at det ikke kun er Carlsberg, der er synderen. For også Kongelig Dansk Yachtklub – der også har adresse i Tuborg Havn – er blevet stævnet med samme krav:

”Vi ved selvfølgelig godt, at en forening ikke har så mange penge, men vi ønsker at de skal kræve pengene af Carlsberg, som retmæssigt skylder os dem, fordi de har givet ansvaret for havnen til Kongelig Dansk Yachtklub, som så har formøblet pengene,” siger Michael Lynenskjold.

Carlsberg må hæfte

Talsmanden slår fast, at sagen særligt er startet på grund af denne mistillid til Kongelig Dansk Yachtklub.

”Jeg sad på et tidspunkt i havneudvalget, og der så vi, hvordan pengene ikke blev brugt til andet end at pleje Kongelig Dansk Yachtklubs interesser. Derfor lavede vi en skriftlig aftale med dem om, at alle penge i driftsoverskuddet over 1,2 mio. kr. skulle bruges til havnen udelukkende. Og det er heller ikke sket,” siger Michael Lynenskjold, der opfordrer Carlsberg til at gøre noget.

”Carlsberg kan jo ikke bare se igennem fingre med, at havnen bliver drevet med unfair metoder. Men desværre har koncernen en økonomisk interesse i metoden, og derfor overser de alle faresignaler. Når Carlsberg giver penge til Kongelig Dansk Yachtklub for at drive havnen efter medlemmernes interesser, så må de også hæfte, når deres forening gør det stik modsatte,” siger Michael Lynenskjold.

FødevareWatch har været i kontakt med den juridiske afdeling i Carlsberg, og her meddeler man, at man ikke ønsker at udtale sig om sagen før om 14 dage.

Coop tror på firedoblet salg af økoøl

Carlsberg nu også ølsponsor ved løbestævner

Carlsberg-konkurrent vil have større bid af russisk ølmarked

Fiskeselskab betaler millionbøde efter ”rædselsvækkende” dødsulykke

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter