Sabmiller vil sælge flere øl i Latinamerika

Amerikanske Sabmiller vil have flere latinamerikanere til at vælge den amerikanske Miller-øl frem for billige lokale og ofte illegale ølmærker.  
Foto: Sabmiller
Foto: Sabmiller
AF TINA KRARUP

En af verdens største ølproducenter, amerikanske Sabmiller, offentligjorde mandag sin vækststrategi for det Latinamerikanske marked.

Det skete på et investorseminar i London, hvor præsidenten for Sabmiller i Latinamerika, Karl Lippert, redegjorde for forretningens strategi for regionen, hvor SABMiller vil gøre sit sortiment af øl og sodavand til latinamerikanernes foretrukne valg.

SABMiller har i forvejen godt tag i det latinamerikanske marked og i det seneste regnskabsår genererede Latinamerika 2,22 mia. dollars til det samlede driftsresultat.

Driftsresultatet (EBITA) er i perioden 2011-2015 steget med en årlig vækstrate på 11 procent, mens det årlige forbrug af øl per indbygger i markeder som Columbia, Peru og Ecuador i øjeblikket tæller 43 liter per indbygger.

Det er mindre end halvdelen af, hvad der konsumeres på markederne i Honduras og El Salvador. Og i sammenligning med andre markeder i regionen, som for eksempel Panama, Brasilien og Mexico, hvor det årlige indtag per indbygger er mellem 65 og 70 liter, er der stadig mulighed for vækst.

"Vi har øget øllets andel af det totale salg på vores latinamerikanske marked fra 55 til 59 procent gennem de sidste fire år. Det er primært sket ved at tage andele fra billigere og illegal alkohol solgt uden skat. Vores øl et sikkert og økonomisk attraktiv alternativ til den illegale alkohol, der repræsenterer op mod en femtedel af markedet i nogle latinamerikanske lande," siger Karl Lippert.

Sabmiller tror at nøglen til mere vækst er at gøre øl til det foretrukne valg. Det gøres ved at udvide sortimentet og ved at styrke de forskellige brands. Men også ved at øge salget af øl til privatforbrug i hjemmene, såvel som ved sociale lejligheder uden for hjemmet.

"Vi ønsker at udvide vores ølsalg i Latinamerika og planlægger at kunne tilbyde et attraktivt ølvalg for alle; for mænd og kvinder, hvad enten de har middagsgæster på besøg, slapper af derhjemme eller er ude på en sofistikeret natklub," siger Karl Lippert og fortsætter:

"En af vores største muligheder er at nå forbrugerne derhjemme. Vi anslår, forbruget af drikkevarer på vores Latinamerikanske kernemarked er omkring 100 millioner hektoliter om året. Og vi kan gøre mere for at udvide øllens appel til dette marked."

I regnskabsåret der sluttede 31. marts 2015 solgte Sabmiller 324 mio. hektoliter øl, sodavand og andre alkoholiske drikke, hvilket genererede et resultat før skat på på 26,288 mio. dollar og et driftsresultat på 6,367 mio. dollar (EBITA)

Sabmiller nedskriver for milliarder i Indien

Medie: Brasiliansk rigmand overvejer at købe Diageo

Sabmiller køber britisk specialbryggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter