Sabmiller køber britisk specialbryggeri

Salget af specialøl vokser støt, og de små bryggerier stjæler andele fra giganterne som aldrig før.
Det mærker man hos Sabmiller, verdens næststørste bryggeri, der derfor har valgt at købe det britiske specialbryggeri Meantime Brewing i et forsøg på at få en bid af markedet.
Det skriver Financial Times.
Sabmiller forventer, at opkøbet af Meantime vil øge salget i Storbritannien, mens det også er planen at åbne et nyt såkaldt pilotbryggeri, hvor koncernen vil udvikle nye og innovative øltyper.
Meantime blev etableret i London i 1999 og står bag øl som London Pale Ale, London Lager og Yakima Red. Specialbryggeriet havde sidste år en vækst i omsætningen på 38 pct.
Sabmiller er imidlertid ikke den eneste bryggerigigant, der har fået øjnene op for specialøl. Tidligere på året opkøbte konkurrenten Anheuser-Busch InBev specialbryggeriet Elysian Brewing Co., mens giganten også ejer Goose Island, Blue Point Brewing og 10 Barrel.
Mikkeller køber amerikansk bryggeri
Verdens største opsluger specialbryggerier
Relaterede artikler:
Mikkeller køber amerikansk bryggeri
For abonnenter