Crowdfunding skal sikre væksten i britisk specialbryggeri

Et britisk specialbryggeri vil "crowdfunde" sig til et tocifret milliardbeløb for at sikre sine ambitiøse vækstplaner – og man er allerede mere end halvvejs i mål.
Foto: Ritzau/Casper Dalhoff/Arkiv
Foto: Ritzau/Casper Dalhoff/Arkiv

Det britiske specialbryggeri Camden Town Brewery har store planer for væksten af forretningen i løbet af de kommende fem år – og de planer skal sikres ved hjælp af såkaldt crowdfunding.

Det skriver Bloomberg.

Crowdfunding er et finansieringsalternativ, som er blevet stadig mere populært i de senere år. Ideen går i al sin enkelthed ud på, at man får mindre investeringer og donationer fra en lang række privatpersoner, ofte i sit umiddelbare netværk.

For det fem år gamle specialbryggeri, som ligger i den hippe London-bydel Camden Town, er målet dog noget mere ambitiøst end bare at indkradse et par håndører. Selskabet håber på at rejse i alt 3,5 mio. pund, svarende til mere end 350 mio. kr., ved at tilbyde andele i selskabet i bytte for finansiering.

De penge skal gå til, at selskabet kan bygge endnu et bryggeri og tredoble medarbejderstaben til 200 ansatte. Samtidig er planen at sælge fem gange så meget øl i 2020, som man gjorde i det forgangne år.

Ifølge Bloomberg har Camden Town Brewery allerede rejst næsten 2 mio. pund fra omkring 1.900 forskellige personer på mindre end en måned. De håbefulde investorer ejer nu 2,6 pct. af selskabet, hvis værdi dermed sættes til 75 mio. pund.

Herslev Bryghus får grønt lys til omstridt hø-øl

Mikkeller køber amerikansk bryggeri

Danske bryggere dominerer verdenseliten

Det går fremad for de danske specialbryggere

Rekord: Så mange nye øl kom på markedet i 2014

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter