Heineken bruger milliarder på nyt mexicansk bryggeri

Den hollandske storkoncern Heineken har planerne om at opføre sit syvende bryggeri i Mexico. Prisen lyder på flere milliarder kroner.
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv

Den hollandske bryggerigigant Heineken vil bruge flere milliarder på at udvide sin produktionskapaciteten i Mexico.

Det skriver Wall Street Journal.

Ifølge avisen annoncerede Heineken i denne uge, at man vil investere 7,35 mia. pesos (3.32 mia. kr.) i et nyt bryggeri i det nordlige Mexico. Det vil være det syvende bryggeri, koncernen opfører i det mellemamerikanske land siden, man i 2010 gik ind i landet gennem et opkøb af en ølforretning fra den mexicanske drikkevarekæmpe Femsa.

Bryggeriet i byen Meoqui i staten Chihuahua vil til at starte med have kapacitet til at brygge 5 mio. hektoliter øl årligt, men kapaciteten kan muligvis udvides til 10 mio. hektoliter årligt. Heineken forventer, at tage fabrikken i brug i fjerde kvartal af 2017, og man vil ansætte 500 medarbejdere ved bryggeriet.

Heineken konkurrerer med sin amerikanske rival AB InBev om kontrollen over det mexicanske ølmarked. AbInBev annoncerede ifølge Wall Street Journal tidligere på året, at selskabet vil bruge 150 mio. dollars eller godt 1 mia. kr. på at åbne sit ottende mexicanske bryggeri på Yucatan-halvøen. Også her er der tale om en fabrik med en kapacitet på 5 mio. hektoliter årligt.

Heineken solgte i den forgangne måned sin emballageforretning i Mexico, Empaque, for ca. 8 mia. kr. Denne forretning overtog Heineken som et led i opkøbet fra Femsa i 2010. Heineken oplyste ved den lejlighed, at størstedelen af pengene fra frasalget skal bruges på aktietilbagekøbsprogram.

For en anden global drikkevareaktør, amerikanske Coca-Cola, var de også gode mexicanske nyheder i denne uge. Coca-Cola Femsa, der som navnet antyder er en joint venture mellem Coca-Cola og Femsa, har således annonceret, at man har genoptaget arbejdet ved sine faciliteter i den sydmexicanske region Guerrero. Det skriver Associated Press.

Kontorerne har været lukkede, siden to ansatte blev taget som gidsler af utilfredse demonstranter i den forgangne måned.

Coca-Cola overvejer mexicansk fremtid efter gidseltagning

Heineken gennemfører salg og giver pengene til aktionærerne

Hollandsk Carlsberg-rival overrasker med højt udbytte

Græsk sammenbrud værst for Heineken

Heineken slutter fred med pubkæde

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter