Carlsberg investerer 120 mio i nye hestekræfter

Den britiske Carlsberg-forretning investerer tungt i nyt materiel. Samlet lyder ordren, der har en værdi af 120 mio. kr. på knap 100 lastbiler.
Foto: Thomas Petri/ JP
Foto: Thomas Petri/ JP

De britiske ølkuske i Carlsberg får inden længe nyt legetøj. Bryggerigigantens britiske afdeling har underskrevet en ordre på hele 98 nye lastbiler hos producenten DAF. Den samlede værdi af ordren, som er en af største handler, lastbilproducenten nogensinde har indgået i Storbritannien, er på hele 11,7 mio. britiske pund, svarende til knap 120 mio. kr.

Det skriver hjemmesiden Transportengineer.org.uk.

Aftalen har ifølge hjemmesiden været et stykke tid undervejs, fordi en lang række krav til lastbilernes sikkerhed og særlige udstyr skulle på plads, ligesom bilerne også er blevet testet gennemgående af bryggeriets chauffører.

"Chaufførfeedbacken om kørekvalitet, kabine- og køreegenskaber har været rigtig positiv, plus der har været en del konkurrence om at opnå den mest effektive kørsel i DPA-systemet(Driver Performance Assist, red.). Den vigtigste årsag til at vælge DAF har dog været, at de kan levere den bedste serviceaftale fra forhandlerne," siger Andrew Davis, der er ansvarligt for lastbilflåden i Carlsberg UK.

Med de nye biler, som skal køre ud af otte regionale øldepoter, regner Carlsberg med at kunne nedbringe transportudgifterne samt køre mere miljøvenligt end hidtil.

Bryggeri vil bygge øl-rørledning under belgisk by

Nu vil Carlsberg igen være den (måske) bedste øl i verden

Carlsberg jubler: Briter sænker ølafgift igen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter