Bryggeri vil bygge øl-rørledning under belgisk by

Brugge-bryggeriet De Halve Maan har været ikke så lidt opfindsom i forsøget på at lette trafikken i middelalderbyens snoede gader.
Selskabet bygger nu en 3 km lang rørledning til transport af bryggeriets øl, skriver Sky News.
Rørledningen vil kunne transportere op til 6.000 liter øl i timen fra bryggeriet til tapning - svarende til årligt at trække 500 lastbiler ud af trafikken.
Adm. direktør i bryggeriet Xavier Vanneste siger til mediet Belgium's Het Nieuwsbladsaid:
”Det vil tage øllet 10-15 minutter at nå tapperiet. Ved at bruge rørledningen kan vi holde hundredvis af lastbiler ude af bymidten. Det her er unikt for bryggeriindustrien bortset fra et tysk bryggeri, der har installeret et lignende system.”
Prisen på projektet er endnu ikke afsløret, men det bliver bryggeriet, der kommer til at stå for regningen.
Harboes fastholder forventningerne
Carlsberg om millionkrav: ”Vi har ikke gjort noget ulovligt"