Nu vil Carlsberg igen være den (måske) bedste øl i verden

Efter at være lagt i graven i 2011 har Carlsberg genoplivet sloganet "Probably the best beer in the world." Det officielle comeback kommer efter en del kritik af den nuværende kampagne.
Foto: Philipp Guelland/AP Photo/Arkiv
Foto: Philipp Guelland/AP Photo/Arkiv

Det har været under vejs i et stykke tid, men nu går Carlsberg som ventet tilbage til de gamle dyder og sloganet "Probably the best beer in the world."

Det meddeler bryggerigruppen i en meddelelse.

Tidligere på året kom det frem, at bryggerikoncernen ikke har fået den forventede opmærksomhed med den ekstremt dyre og verdensomspændende kampagne "That calls for a Carlsberg" og derfor skal det slogan i fremtiden tones ned.

Reklame-spottet kommer til at køre i en 40 sekunders udgave på tv, ligesom der også kommer udgaver i 30, 60 og 80 sekunder i Storbritannien på tv og på nettet. Kampagnen skal også udbredes i Irland Sverige og Danmark samt en række andre lande.

Som en del af Probably the best beer in the world-kampagnen er Carlsberg klar med reklamefilmene under fællestitlen "If Carlsberg did..." - i dette tilfælde supermarkeder for mænd:

 

Analyse: Probably (not) the best campaign in the world

Siden Probably the best beer in the world, et slogan der blev skabt af reklamevirksomheden Saatchi & Saatchi i London i 1973, begyndte udfasningen til fordel for That Calls for a Carlsberg-sloganet, har der været lidt forvirring på især de britiske øer om brugen og afslutningen på det 40 år gamle slogan.

I 2011 hed det, at Carlsberg skulle transformeres til "et ikonisk brand", som daværende marketingdirektør Khalil Younes sagde fra talerstolen med fuld opbakning fra koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen. Carlsberg skulle frigøres fra fodboldens klamme gammelmands-ånde og i stedet være en sofistikeret international øl.

Den skulle stadig være en fodboldøl, men kun på tålt ophold. Den fejl er siden blevet rettet, og Carlsberg har de senere år oprustet kraftigt på fodboldfronten med flere sponsorater end nogensinde før, målt i antal. I England har man på nogle fronter fortsat med at bruge sloganet samtidig med det nye, og internt i Carlsberg har der eftersigende været en del utilfredshed med, at man forsøgte at kvæle det gamle slogan, som ved flere lejligheder er blevet kåret som et reklameverdenens bedste.

"Vi har ikke nået målet om at blive det hurtigst voksende ølmærke. Men så langt fra er vi heller ikke. Det hænger til dels sammen med, at salget på et af vores helt store markeder (Rusland) er faldet. Kunne jeg have ønsket mig mere af That Calls for a Carlsberg-kampagnen? Ja, det kunne jeg godt. Der er dog mange ting, der har fungeret godt. Men det er tid til en nyjustering og opdatering," svarede Carlsberg-chef Jørgen Buhl Rasmussen tidligere på året, da han blev spurgt om om han synes, at "That calls for a Carlsberg" har været en fiasko i forhold til de opstillede mål.

Carlsberg vil ændre ”vagabond-saft” efter politisk pres

Direktøren for Carlsbergs aktiekurs hedder Putin

Carlsbergs russiske kvaler udløser nedjustering

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter