Carlsberg: Sverige i god gænge

Efter tre års fremgang er Sverige ikke længere det problembarn i det danske bryggeri, som det tidligere har været, siger chef for Carlsberg i Vesteuropa.
Foto: Sisse Dupont/ JP
Foto: Sisse Dupont/ JP
AF RITZAU FINANS

Carlsbergs aktiviteter i Sverige er inde i en god gænge, og det danske bryggeri har vundet markedsandele de seneste tre år. De problemer, selskabet havde for 4-5 år siden, er overvundet. Dermed er endnu et tidligere problembarn i bryggeriets Vesteuroparegion vendt rundt, ligesom Polen er blevet det.

Det fremhæver Jørn Tolstrup Rohde, der er chef for Carlsberg i Vesteuropa, i et interview med Ritzau Finans.

"Efter fusionen mellem Falcon og Pripps har Sverige været et "bumpy ride", men nu ser det godt ud. Vi har øget markedsandele på samtlige markeder og i samtlige kanaler de senere år," oplyser han.

Markedsandelen opgives i seneste årsregnskab til 33 pct., hvilket er nok til at sikre Carlsberg en placering som nummer et på markedet.

Pilotmarked for effektiviseringer

Sverige var pilotmarked for Carlsbergs seneste effektiviseringsprogram, BSP1.

"Vi har brugt rigtig mange kræfter på at være pilotmarked. Men implementeringen gik godt, forstået på den måde at kunderne ikke mærkede indførslen," siger Jørn Tolstrup Rohde og fremhæver, at trods de mange ressourcer, der er brugt på dette, fortsat vindes markedsandel.

Som på andre af Carlsbergs markeder bliver der både effektiviseret og tænkt nyt i Sverige.

"Vi samlet vores produktion i Falkenberg og automatiseret vores lager," eksemplificerer han.

Specialøl

Et af Carlsbergs succesfulde områder er at dække efterspørgslen efter specialøl i alle afskygninger, og det efterleves også i Sverige.

Carlsbergs bryggeri i Stockholm er lukket og lavet om til et mikrobryggeri for at imødekomme den stigende efterspørgsel på specialøl.

"Vores mikrobryggeri Nya Carnegie, som vi har lavet sammen med amerikanske Brooklyn er en stor succes," fremhæver Jørn Tolstrup.

Interessen for mikrobryggeriområdet ligner Danmark.

"Tendensen indenfor mikrobryggerier er som i Danmark, der er masser, der starter op. Det er vi glade for, da det skaber mere interesse om øl, så den bølge hopper vi med på også i Sverige," siger Jørn Tolstrup Rohde.

Alkoholfrit øl satses der også på i Sverige.

"Vi satser stærkt på det hastigt voksende marked for alkoholfrit øl. Der har Carlsberg Sverige en markedsandel på 50 pct."

I den mere kuriøse afdeling har Carlsberg etableret et såkaldt Backyard Brewery (baggårdsbryggeri) for at imødekomme efterspørgsel efter lokalproduceret specialøl. Der produceres mærker med navne som "The Lawn Mover" (græsslåmaskinen) og "The Bee 17".

"Det er mere crazyøl, som vi siger laver i baggården. Hvor brygmesteren står og rører den sammen," siger Jørn Tolstrup Rohde.

"Græsslåmaskinen", der er en mørk lager med smag af græs, er så tilpas succesfuld, at den også ryger til UK.

Carlsberg: UK er hårdt marked, men vi skal være der

Frankrig er vendt for Carlsberg

Carlsberg: "Vi kan mærke, vi er tilbage i Coop"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter