Carlsberg: UK er hårdt marked, men vi skal være der

Fodbolden er med til at holde det danske bryggeri oppe i et det britiske marked, hvor det er vigtigt bare at være til stede. Carlsberg sidder for øjeblikket kun på 15 pct. af markedet.
Foto: Carlsberg/ PR
Foto: Carlsberg/ PR
AF RITZAU FINANS

Det engelske ølmarked er et af de få store ølmarkeder, hvor Carlsberg er, hvor bryggeriet ikke er i top målt på markedsandel. Men det er vigtigt at være der, da UK sammen med Polen, hvor Carlsberg heller ikke er top, er de største ølmarkeder i Vesteuroparegionen.

Det bekræfter Jørn Tolstrup Rohde, der er chef for Carlsberg i Vesteuropa, i et interview med Ritzau Finans.

"Det engelske marked er et hårdt marked med alle konkurrenterne til stede og stærke detailhandlere. Vi bliver større, men det bliver med småbitte skridt," siger han.

Carlsbergs markedsandel er ifølge regnskabet for 2013 15 pct., hvilket giver en placering som nummer 4 på markedet. Den samlede markedsandel er en smule faldende.

Med til at holde Carlsberg inde i kampen i UK er bryggeriets association med fodbold, anfører han. Carlsberg sponserer blandt andet det engelske nationalmandskab.

On trade / off trade

Bryggeriets on trade-markedsandel (hoteller, restaurationer, barer m.m.) er for opadgående, mens off trade-andelen (supermarkeder m.m.) er for nedadgående.

"Der er en tendens på ølmarkedet generelt og også i UK med en migrering fra on til off trade," forklarer direktøren.

Han vurderer den tendens som til en vis grad kriserelateret. En øl i hjemmet er jo klart billigere end på pub.

"Tendensen er stadigvæk, at on trade-salget er svagt faldende, men jeg tror det er konjunkturbestemt, og at det vil stige igen, når krisen er helt rystet væk både i UK og andre steder," vurderer han.

Publukninger har været og er et issue, som også er en forklaring på flytningen af ølforbruget mod off trade.

Jørn Tolstrup understreger dog, at den tendens ikke er sort i sort.

"Antallet af "drinking pubs" falder, men pubber med mad og øl, vin m.m. stiger," oplyser han, og det sidste lukrerer Carlsberg på.

Somersby

Selvom Carlsberg er nummer fire, så kæmper bryggeriet bravt på alle fronter også på innovationsfronten og Carlsberg er ikke bange for noget, hvilket lanceringen af Somersby er et eksempel på.

I UK, som jo kan kaldes ciderens hjemland, har Carlsberg netop lanceret bryggeriets topsællert Somersby.

"Det har indtil videre været en god succes," siger Jørn Tolstrup.

Lancering var dog ikke lige til højrebenet.

"Vi kunne ikke gå tilbage til englænderne og sige: Nu har vi en traditionel cider til jer. Vi har lavet en lidt surere Somersby," siger han.
Somersby lanceres uden for UK som en engelsk cider, og det ville Carlsberg ikke komme tilbage til englænderne med.

Frankrig er vendt for Carlsberg

Statsministersøn løfter salget i ø-bryggeri

Carlsberg: "Vi kan mærke, vi er tilbage i Coop"

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også