Frankrig er vendt for Carlsberg

I et faldende fransk ølmarked med stadig flere forskellige brands er det lykkedes Carlsberg at fordoble indtjeningen siden 2008., fortæller chefen for Carlsberg i Vesteuropa.
Foto: Nana Reimers
Foto: Nana Reimers
AF RITZAU FINANS

Det har taget tid - lang tid - at få vendt Carlsbergs faldende markedsandel på det franske marked. Men i 2013 lykkedes det, og der er vækst i markedsandelen.

Det siger chefen for Carlsberg i Vesteuropa, Jørn Tolstrup Rohde, til Ritzau Finans

"Ølforbruget er faldet 1 pct. årligt i de sidste 30 år, og Kronenbourgs markedsandel er faldet de sidste 15 år i takt med, at markedet er blevet mere "premium"," forklarer han.

Carlsberg er nummer et på det franske marked tæt fulgt af Heineken. Markedsandelen opgør bryggeriet til 29 pct.

Voldsom diversificering

Der er sket en voldsom diversificering af ølmarkedet med mere end 2000 forskellige øl. Ved siden af almindelig pilsner øl er der munkeøl, specialøl fra Belgien, regionale øl, mikrobryggerier med mere.

Jørn Tolstrup Rohde fremhæver dog, at indtjeningen i Frankrig har været god trods faldet i markedsandel.

"Carlsberg har fordoblet indtjeningen i landet siden 2008," oplyser han.

I 2008 overtog Carlsberg Kronenbourg i forbindelse med købet af Scottish & Newcastle sammen med Heineken.

Kronenbourgs genkomst

Det store mærke i Frankrig er Kronenbourg 1664, og det er "mainstream" eller måske endda "lower mainstream" ifølge direktøren og klart nummer et i det segmentet. Problemet er, at segmentet er faldet, og efterspørgslen flyttet over på premium segmentet. Det forhold har kostet markedsandele indtil nu.

"Når premium segmentet vokser, gavner det indtjeningen, men det koster markedsandel for os," forklarer direktøren.

Når efterspørgslen i det store segment - pilsner eller "mainstreamøl" - falder, og Carlsberg/Kronenbourg har en mindre andel i det marked, der stiger, så falder den samlede markedsandel.

At udviklingen nu er vendt, og Kronenbourg for første gang i 15 år vinder markedsandel tilskriver direktøren en kombination af tre faktorer:

"Lancering af nye produkter overvejende inden for premiumsegmentet på toppen af det, vi har. Samt arbejde med vores promotionsstrategi og med priselasticitet."

Vendingen, der har fundet sted i 2013, forklarer han konkret med, at Grimbergen vokser enormt meget. Desuden har bryggeriet lanceret 1664 Rose og Blanc samt Grimbergen og Kronenbourg i frugtvarianter og dertil fået stor succes med "vodkaøllen" Skøll.

Rusland udskyder lov om begrænsning af plastflasker

Ny ølkategori skal forny letøllen

Unibrew erklærer Carlsberg sommerkrig 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter