Iagttagere kritiserer Carlsberg for kommunikationen om Rusland-kurs

Ikke kun den ukrainske ambassadør, men også uafhængige iagttagere kritiserer nu den ”zig-zag”-kurs, Carslberg ifølge dem, har ført i kommunikationen om selskabets russiske aktiviteter.
Foto: Stine Bidstrup
Foto: Stine Bidstrup

Slutningen på Carlsbergs ruslandseventyr er efter gårsdagens regnskab udskudt igen.

Det afføder kritik fra Ukraines ambassadør, men også fra en række uafhængige iagttagere af markedet og Carlsbergs kommunikation om selskabets russiske aktiviteter og fremtiden for dem.

Det skriver Berlingske, som har talt med blandt andet professor i virksomhedsetik på Roskilde Universitet, Jacob Dahl:

”Der har fra krigens begyndelse været et stort etisk pres på Carlsberg. Man kan undre sig over, at Carlsberg ikke har turdet at stå ved sin position og være åben om, hvordan de russiske aktiviteter ville komme til at fortsætte. Det har været én lang zigzagkurs,” siger altså Jacob Dahl. Han bliver bakket op af formand for NGO’en Transparency International Danmark, Jesper Olsen.

”Carlsberg har ikke sagt noget usandt, men de har bare heller ikke givet den fulde version,” siger han til Berlingske.

Carlsberg ser interesse fra russiske og internationale købere

Indtil videre er køsbprocessen så langt, at feltet af potentielle købere er snævret ind til mellem fem og ti, fortalte Carlsbergs adm. direktør Cees ’t’ Hard i forbindelse med offentliggørelsen af regnskabet onsdag til Marketwire.

Ifølge topchef Cees ’t Hart er ”over fem og under ti bydere” tilbage i puljen af seriøse kandidater, som selskabet forventer at indlede forhandlinger med de kommende uger. Her er både tale om russiske og internationale spillere, der kan blive nye ejere af Carlsbergs otte russiske bryggerier, og som samtidig overtager de 8.000 ansatte.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter