Carlsberg: Store investorer venter på exit fra Rusland

Carlsberg tjente næsten 2 mia. kr. på det russiske marked i 2022 på trods af koncernens planer om at forlade markedet.
Nu understreger flere af bryggerikoncernens store aktionærer imidlertid, at de klart forventer, at Carlsberg forlader Rusland.
Det skriver Berlingske Business.
”Vi forventer fortsat, at Carlsberg eksekverer på intentionen om at sælge aktivet,” skriver Claus Wiinblad, chef for danske aktier i ATP, i en mail til Berlingske Business.
Samme melding kommer fra Klaus Ørtoft, aktiechef i PFA, mens Michael Nelleman Pedersen, investeringsdirektør i PKA, presser også på.
”PKA havde gerne set, det var gået hurtigere, men som det fremgår af sagen, er Carlsberg ikke i fuld kontrol og afhængig af for eksempel myndighedsgodkendelse,” lyder det fra Michael Nellemann Pedersen.