Carlsberg ser interesse fra russiske og internationale købere

Der er ”over 5 og under ti bydere” tilbage i puljen af seriøse kandidater til at overtage Carlsbergs russiske forretning, fortæller topchef.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix.
AF MARKETWIRE

Feltet af potentielle købere er snævret ind for Carlsberg, der står over for at sælge den russiske forretning.

Ifølge topchef Cees ’t Hart er ”over 5 og under ti bydere” tilbage i puljen af seriøse kandidater, som selskabet forventer at indlede forhandlinger med de kommende uger. Her er både tale om russiske spillere og internationale, der kan blive den nye ejer af Carlsbergs otte russiske bryggerier, og som samtidig overtager de 8000 ansatte.

Alkoholfrit ølsalg presses mere end ventet i Carlsberg

Det er dog endnu for tidligt at komme nærmere ind på, hvilken type køber, Carlsberg kan foretrække. I sidste ende er der en række kriterier, som selskabet vurderer ud fra.

”Vi ser på forskellige ting, heriblandt hvorvidt de kan finansiere forretningen, om de har et langsigtet perspektiv, og så især hvordan de fokuserer på vores ansatte. Så spiller budprisen selvfølgelig også ind,” siger Cees ’t Hart.

Carlsberg forventer at kunne underskrive en aftale med en køber inden udgangen af andet kvartal, og herefter indledes næste fase, hvor de russiske myndigheder skal godkende handlen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også