Forsker: Stabilt vejr og og ekspansion giver lave kaffepriser

Flere og flere lande ekspanderer og skaber større kaffeplantager. Det er med til at give lave råvarepriser, som udfordrer bønderne.
Foto: Björn Rudnert, Nestlé
Foto: Björn Rudnert, Nestlé

Mens forbrugerprisindeks for kaffe har befundet sig på et relativt stabilt niveau siden 2011, er de internationale råvarepriser på kaffe fortsat på et meget lavt niveau på omkring 1 dollar pr. pund (454 gram).

Den lave råvarepris finder har blandt andet klimatiske årsager. Det skriver Berlingske.

"Der har ikke været nogen vejrmæssige katastrofer i de store kaffeproducerende lande, som har resulteret i misvækst de seneste år. Vi ser samtidig, at flere og flere lande ekspanderer og skaber større kaffeplantager. Den kombination har givet et større udbud de seneste år," forklarer Henning Otte Hansen, seniorrådgiver og forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet, til avisen.

Råvareprisen på kaffe toppede i 2011 med 1 dollar per pund kaffe.

Absurd situation

Udfordringen med lave priser på kaffe har stået på i adskillige måneder.

Det danske kaffefirma The Coffee Collective, der opererer med en forretningsmodel uden mellemhandlere, pegede i en blog i september 2018 på, at kaffepriserne med afbrydelser har været for nedadgående siden 2011, og at priserne i det meste af 2018 car under det minimumsniveau, der skal til for at dække kaffebøndernes produktionsomkostninger.

Firmaet henviser til artikler og undersøgelser, der viser, at der skal en pris på mindst 1,14 dollar pr. pund til, for at kaffefarme verden over kan opnå noget som helst overskud.

"I de første år efter år 2000 befandt vi os i en lignende sitaution. Interessen for specialkaffe var voksende (dog fra et lavere niveau end i dag), og alligevel fik bønderne dengang de laveste priser siden 1960'erne. Analytikere studerede den selvmodsigende udvikling og gav den navnet 'kaffeparadokset'," skrev The Coffee Collective, der arbejder på at sætte fokus på kaffebøndernes økonomiske problemer pga. de lave råvarepriser.

"Det er en fuldstændigt absurd situation, at det sker samtidig med, at Nestlé har købet 60 pct. af Blue Bottle, og Coca-Cola har købt Costa. Der burde være penge nok i omløb til at det nåede ned til bønderne," skrev medstifter Klaus Thomsen fra The Coffee Collective i en uddybende mail til FødevareWatch.

Peter Larsen-chefs bøn til bøndernes børn: Vælg bønnerne over cafeen

Kaffepriser gør comeback fra 12 års lavpunkt - stiger 25 pct på en måned

Kaffeparadokset er tilbage i fuldt flor

Økodilemmaet: Det er ikke altid de usprøjtede kaffebønner, der smager bedst

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter