Nye tal: Unge under 15 år arbejder med alkohol i stor stil

9,3 procent af de unge, der arbejder ved udskænkning af alkohol, er under 15 år. Ifølge Jobpatruljen er der tale om ungarbejdere ned til 13 år, som ulovligt arbejder med alkohol.
Foto: Lars Nybøll, Jyllands-Posten
Foto: Lars Nybøll, Jyllands-Posten
AF FAGBLADET 3f

Synes du, at din bartender i strandbaren ser lige lovlig ung ud, er der ikke noget at sige til det.

Siden det sidste år blev lovligt for unge mellem 15 og 18 år at udskænke alkohol, viser nye tal fra Jobpatruljen, at unge helt ned til 13 års alderen nu finder arbejde, hvor der serveres alkohol.

Næsten hver 10. ungarbejder under 15 år arbejdede steder, hvor der blev udskænket alkohol, skriver Fagbladet 3F. Det samlede antal adspurgte var 215 under 15 år.

"Det virker som rigtig mange. Vi var nysgerrig på, om den nye lovgivning overhovedet ville gøre forskel på antallet af unge bag baren, hvilket vi nu kan se, at den har," siger jobpatruljekonsulent Jon Henningsen.

Det var regeringen, der trods ekspertadvarsler sidste år vedtog lovændringen, som giver unge ned til 15 år tilladelse til at servere alkohol.

Lovændringen ser dog ud til at have skubbet til grænserne for, hvor ung man kan være for at lange fadøl over disken.

Det mener Tina Møller Madsen, der er formand for 3F Privat Service, Hotel og Restauration, i hvert fald.

"Det er jo helt vildt, at så unge kan stå i den situation. Børn skal ikke servere alkohol til andre børn og heller ikke til voksne.

Da grænsen for udskænkning var 18 år, kunne man risikere at møde en 17-årige bag baren, men nu hvor grænsen er sat ned, er det åbenbart blevet normalt at få serveret alkohol fra børn. Det er slet ikke okay," siger Tina Møller Madsen.

Det er en klar ændring fra sidste år og fra før den nye lovgivning trådte i kraft, mener Jobpatruljen.

"Det seneste år er der sket en fordobling af unge, der udskænker alkohol, så restaurationerne har helt klart taget lovgivningen til sig. Vi har dog også mødt unge, som har været udsat for ubehagelige episoder, særligt med berusede mennesker," siger Jon Henningsen.

(Denne artikel er en tophistorie fra Fagbladet 3F distribueret af Ritzau.)

Carlsberg tvivler på effekten af litauiske stramninger

Nye restriktioner rammer Carlsbergs joint venture i Litauen

Baltisk reklameforbud sender Royal Unibrew mod nyt produktfokus

Branchen bakker op om ny restaurationslov

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også