Norsk nationaldag får salget af alkohol til at eksplodere

Torsdag er det norsk nationaldag, og blandt nordmændene var onsdag dagen, hvor der blev handlet forsyninger af alkholisk karakter. Godt vejr trak gårsdagens salg i Vinmonopolet op, så det samlet var 29 pct. over sidste års salg.

Nordmænd er gode til at feste, og 17. maj giver den norske grundlovsdag anledning til en rigtig stor en af slagsen.

Det mærker man hvert år i Vinmonopolet, hvor nordmændene forud for nationaldagen shopper i stor stil.

Ifølge E24.no toppede onsdagens salg 2017-salget med i alt 29 pct., og der blev hver time solgt, hvad der bliver solgt på en helt almindelig tirsdag i Norge. Samlet blev der solgt 820.000 vareliter i Vinmonopolet, og da det gik hedest for sig sogte monopolet 133.000 liter i timen.

Dagen har været den absolut travleste i første halvår, men traditionelt er der i dagene omkring jul også ofte en stor dag eller to, hvor normdændene fylder op til helligdagene.

Til avisen siger Vinmonopolets pressechef Jens Nordahl, at en af årsagerne til årets store fremgang har været, at nordmændene på grund af det gode vejr er blevet hjemme fra det grænseindkøb i Sverige, som andre år er stort i dagene op til nationaldagen.

Norsk-svensk grænsehandel slår alle alkoholrekorder

Omfattende indisk alkoholforbud rammer Carlsbergs salg

Indonesien vil skrue ned for øldrikkeri

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også