Indonesien vil skrue ned for øldrikkeri

Et par af klodens store øl- og spiritusproducenter kan blive ramt økonomisk af ny indonesisk regulering, der skal nedbringe borgernes indtag af alkohol.
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv
Foto: Mark Lennihan/AP/Ritzau/arkiv

Regeringen i Indonesien lader torsdag et nyt tiltag træde i kraft, der skal regulere ølsalget i landets kiosker og mindre forretninger og spås gå ud over aktører som Heineken og Diageo.

Det skriver Financial Times.

Regeringen udtaler, at dets tiltag er et forsøg på at reducere mindreåriges alkoholindtag, men ses også som en konsekvens af islamistiske gruppers øgede indflydelse.

Analytikere vurderer, at restriktionerne vil få betydelige, men ikke store konsekvenser for Heineken og Diageos alkoholsalg. Indonesien står kun for cirka 2 pct. af de to selskabers samlede salg, men ølmarkedet har her de seneste år vokset 5-6 pct.

Indonesia's Brewers Association er utilfreds med regeringens tiltag og udtaler, at det risikerer at gøre markedet mindre attraktivt for investorer og vil skade landets turistindustri.

Indonesien er blot det seneste marked i Asien, der mod forventning viser sig som problematisk for verdens alkoholproducenter. Kina har ligeledes øget dets restriktioner mod alkoholsalg, og salget af dyrt cognac og whisky er her faldet kraftigt afledt af præsident Xi Jinping's anti-korruptionstiltag.

Flere sydøstasiatiske lande har desuden restriktioner mod alkoholreklamer, hvilket gør det svært for udenlandske mærker at vinde markedsandele.

Kina lukker også døren for Canada

Kaffeeksporten sætter rekord

Kelsen går rettens vej i småkagekrig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu


Læs også