FødevareWatch

Norsk-svensk grænsehandel slår alle alkoholrekorder

Omsætningen i de svenske Systembolagets butikker i fem af de største grænsehandelsområder ved grænsen til Norge er vokset med 8,9 pct. i første kvartal.

Foto: Casper Balslev

Det er ikke kun langs det kommende dansk-tyske grænsehegn, der i stor stil handles spiritus, vin og øl. I Sverige er grænsehandlen henvendt til afgiftstrykkede nordmænd også markant, og især efter indførelsen af en ny sukkerafgift, er der kommet pres på grænseovergangene.

Ifølge VG.no steg omsætningen i Systembolagets svenske butikker i fem regioner langs den norske grænser med i alt 8,9 pct. i årets første kvartal. I alt steg fremgangen i salget af vin, øl, spiritus og anden alkohol fra 31.010.000 liter til 33.767.000 liter.

"Salgstallene fra Systembolaget er endnu et eksempel på, at konsekvenserne af sukkerafgiftschokket er store. Samtidig viser Toldvæsenets tal, at beslaglæggelserne af brændevin blev øget med omkring 20 pct. fra 2016 til 2017, beslaglæggelserne af vin blev fordoblet og ølbeslaglæggelserne øges stødt og jævnt. Advarselsklokkerne burde snart ringe på Løvebakken(Stortinget i Oslo, red.)," siger Petter Haas Brubakk, direktør i NHO Mat og Drikke, der er en forening i Næringslivets Hovedorganisasjon.

Danske butikslukninger hiver bundlinjen ned hos Norgesgruppen

Nordmænd strømmer til den svenske grænse

Højt aktivitetsniveau løfter toppen hos Axfood

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier