Fadøl tager en større slurk af det samlede ølsalg

Danske forbrugere er nysgerrige, når de går i byen. Det kommer fadøllene til gavn, vurderer Bryggeriforeningens direktør.
Foto: Sabmiller
Foto: Sabmiller

Med udsigten til den kommende uges sibiriske kulde i Danmark, er der nok en del, der drømmer om sol, sommer... og måske en kold fadøl.

I hvert fald stiger antallet af solgte fadøl, og i 2017 strømmede der over en million liter øl mere gennem hanerne end tre år tidligere, svarende til en stigning på 3,3 pct. Det viser nye tal fra Bryggeriforeningen.

I fjor nåede fadøllets andel af det samlede ølsalg op på 13,3 pct. mod 10,8 pct. tre år tidligere.

Ifølge Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald, er det stigende salg af fadøl primært drevet af den succes, som ale, hvedeøl, stout og andre specialøl, har opnået de senere år. 

"Vi oplever, at forbrugerne er nysgerrige, når de går i byen. De vil gerne smage nye øl, og mange specialøl bliver leveret på fad," siger han i en pressemeddelelse.

Niels Hald forventer, at stigningen for fadøl vil fortsætte i de kommende år:

"Det skyldes ikke mindst, at bryggerierne sørger for at øge drikkeoplevelsen ved fadøl. De udvikler nye fustager og teknologier, som holder øllet friskt og smagfuldt. De leverer glas, som er særligt udviklet til at fremhæve smagen i de forskellige øltyper. Og de uddanner sammen med restaurationsbranchen bartendere og tjenere i at skænke øllet på den rigtige måde," siger han.

Carlsberg: Nyt fadølsanlæg er foran planen

Bryghusdirektør: "Vi skal aldrig glemme, at vi er BZ’ere og Nørrebro"

Carlsberg venter højere salg af lavere britisk ølafgift

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også