Grønlands regering foreslår markant stramning af alkoholloven
Den grønlandske regering vil stramme lovgivningen for alkohol markant. Det vil få konsekvenser for samtlige bryggerier og spiritusselskaber, der sælger deres varer på øen.
Forslaget om stramningen er fremsat, fordi regeringen ønsker at øge indsatsen mod selvstyrets store alkoholmisbrugsproblemer og på samme tid få landets sundhedspolitik til at afspejle Verdenssundhedsorganisationens (WHO) anbefalinger.
"Vi er nødt til at gøre det her for at tage hensyn til vores børn og den næste generation. Vi kan ikke som politikere se bort fra de ekstremt alvorlige misbrugsproblemer, vi har i dag. Det er derfor, jeg synes, der skal strammes op på reglerne – for børnenes skyld," siger den grønlandske sundhedsminister Agathe Fontain, som har fremsat lovforslaget.
Det skal bl.a. være slut med alle former for markedsføring af alkohol. Dermed bliver det også forbudt at reklamere for tilbud på alkohol. Grænsen for, hvad der defineres som alkoholdige varer, skal derudover også sættes ned fra 2,25 pct. alkohol til 0,5 pct. - som det allerede er tilfældet i Danmark.
"Reglerne om synlighed er skærpet både i forbindelse med markedsføring og afskærmning. Dette medfører at alle former for markedsføring forbydes og at afskærmning af alkoholdige drikke skal finde sted i forbindelse med salg," hedder det i lovforlaget, der er sendt til hørring. Det hedder derudover også i forslaget:
"Der indsættes en ny bestemmelse om mad ud af huset, hvor det ikke længere vil bære muligt at købe alkoholdige drikke i forbindelse med take-away."
På forebyggelsessiden af lovforslaget vil regeringen også gøre en masse. F.eks. skal alle offentlige og private institutioner udarbejde en alkoholpolitik, og så skal der oprettes bevillingsnævn i de enkelte kommuner, som skal afløse de kommunalbestyrelser, som på nuværende tidspunkt står for administrationen af alkoholbevillinger.
Møder kritik fra brancheorganisation
Stramningerne falder ikke i god jord hos de danske bryggeriers brancheorganisation Bryggeriforeningen.
Direktør Niels Hald er ikke uenig i, at det er en god ide, at den grønlandske regering tager fat om problemet, men han mener ikke, det skal ske ved lov:
"Vi tror ikke på forbud og regler, der rammer hele befolkningen, løser et problem for mindretallet. Vi tror, der skal helt andre ting til. Der skal effektive partnerskaber og dialog til. Her mener vi, at der skal iværksættes et bredt tværfagligt samarbejde mellem alle de væsentlige aktører på det her område. Det er bryggerier, detailhandlen, staten, forældrene, restauranterne og uddannelsesstederne."
Formanden mener i stedet, at det grønlandske selvstyre skal se mod den danske model, hvor der er nedsat et alkoholpartnerskab mellem Sundhedsstyrelsen og producenter af øl, vin og spiritus og detailhandlen og restauranterne, hvorigennem de samarbejder om den forebyggende indsats på området.
"Samtidig skal der nedsættes et nævn. Vi har forbrugerklagenævnet og rejsenævnet, på samme måde kan et alkoholnævn på Grønland afgøre sagerne og hurtigt tage stilling i modsætning til domstolsafgørelser. Det kan tage år, før domstolene afgør de her sager," uddyber Niels Hald.
Kritikken preller af på ministeren. Agathe Fontain understreger, at hun ikke gør det for virksomhedernes skyld, men for børnene og det grønlandske samfund, og påpeger at en del af lovforslaget netop indeholder krav om at udvikle alkoholpolitiker og bevillingsnævn.
Endvidere siger ministeren, at det grønlandske samfunds alkoholproblemer ikke kan sammenholdes med det danskes, og at situationen kalder på andre og mere drastiske former for tiltag. Og hvor Niels Hald ikke mener, det er en god ide, at indføre en lov, som rammer hele befolkningen og ikke kun "mindretallet med et alkoholmisbrug", mener Agathe Fontain, det er et lille offer set i lyset af problemets omfang.
"Set i lyset af de ekstremt alvorlige misbrugsproblemer vi har, mener jeg, det kun er rimeligt, at vi, som kan styre vores alkoholforbrug, ofrer os lidt, og så betaler en anelse mere for vin og øl. For mig er det offer, det hele værd, hvis det hjælper nogle børn med at få en bedre barndom," lyder modsvaret fra politikeren, som tilføjer, at det er Bryggeriforeningens opgave at hjælpe bryggerierne:
"Deres opgaver er at sælge så meget øl som mulig og få folk til at drikke så meget som muligt, og det kan jeg ikke være enig med dem i. Jeg synes de skal tage ansvar og se hvor store alkoholproblemer, vi har her i landet og så bakke op om loven, for de skal nok få tjent deres penge."
Den kritik er Niels Hald uenig i. Han vedkender sig, at Bryggeriforeningen er en lobbyorganisation, som skal hjælpe sine medlemmer, men formålet er ikke at sælge mere øl for en hver pris:
"For Bryggeriforeningen er det meget vigtigt, vores produkter ikke bliver misbrugt, at vi beskytter børn og unge og alkoholforbruget holdes under de anbefalinger, Sundhedsstyrelsen har."
Det er ikke kun hos bryggeriselskaberne, forslaget vækker debat. I den grønlandske befolkning har det skabt stor diskussion, at regeringen vil stramme loven. På et borgermøde i byen Tasiilaq blev det bl.a. diskuteret, om det overhovedet skal være tilladt at sælge alkohol i bymidten, eller om det skulle ske et andet sted, hvor der ikke opholder sig børn og unge.
Markedsføringsdelen vækker uenighed
Carlsberg har ligesom Bryggeriforeningen, hvor koncernen er det største medlem, rejst kritik af lovforslaget. I et høringssvar kommer den internationale bryggerikoncern med en række indsigelser mod lovforslaget. Et af dem går på, at Carlsberg ikke mener, at et markedsføringsforbud vil forhindre, der fortsat vil reklameres for alkohol på øen, hvor selskabet selv sælger sine øl.
"Lovforslagets bemærkninger oplister, at der ikke må anvendes mærker, emblemer, symboler og lignende. Det er en helt grundlæggende præmis på det frie marked, at virksomheder har mulighed for at kommunikere med forbrugerne. Formålet med at vise en virksomheds logo mv. er at skabe produktgenkendelighed for forbrugeren, og logoer har ingen indflydelse på niveauet af skadeligt alkoholindtag," lyder det i indsigelsen fra Carlsberg.
Ydermere skriver bryggeriet, at undersøgelser har vist, at markedsføring af alkoholholdige produkter "ikke direkte kan forbindes med en stigning i det skadelige alkoholforbrug". Og at lovforslagets forbud mod tilbud på alkoholdige drikkevarer vil give en "stærk konkurrencehæmmende effekt", også selvom den rammer alle aktører på markedet. Det vil også gøre det vanskeligt at lancere nye øl på det grønlandske marked, skriver Carlsberg.
På linje med Bryggeriforeningen foreslår Carlsberg, at lov ikke er vejen frem, men at indsatsen i stedet skal ske gennem selvregulering i industrien og samarbejder på tværs.
Argumentet om at reklamer for alkohol ikke påvirker forbrugerne til at drikke, køber sundhedsministeren ikke. Hun peger på, at Verdenssundhedsorganisationen WHO bl.a. anbefaler et forbud mod reklamer for alkohol, fordi flere undersøgelser viser, at unge mennesker, som ser alkoholreklamer, er mere tilbøjelige til at begynde at drikke alkohol – og drikke mere hvis de er begyndt.
"Vi ved alkoholreklamer påvirker de unge. Vi tillader heller ikke reklamer for tobak, og set i lyset af de problemer, vi har, mener jeg vi skal huske børnenes tarv," siger ministeren, og tilføjer at tilbuddene på øl og vin lokker de svageste, som allerede har et misbrugsproblem.
Enige om 0,5 % alkohol
Det er ikke alle dele af lovforslaget, som parterne er uenige om. Hverken Carlsberg eller Bryggeriforeningen har indvendinger mod, at grænsen for, hvad der defineres som alkohol, sænkes til 0,5 pct.
"Afgifter påvirker især hvilke produkter forbrugerne vælger i købssituationen, og der mener vi, at der skal være et incitament til, at folk vælger det produkt med mindst alkohol i. Derfor synes vi, at den danske regel med 0,5 pct. alkohol er god, fordi det bliver billigere for forbrugerne. Så det er vi enige med ministeren i," siger direktøren for Bryggeriforeningen.
Problemet er, at det på grund af reglen ikke har været muligt at sælge alkoholfri- eller lavalkoholiske øl på Grønland, fordi afgiften har været høj, fortæller Agathe Fontain.
Trods uenigheder på flere punkter opfordrer hun stadig alle parter til at indgå i en konstruktiv dialog, og hun tror på mulighed for fornuftige kompromiser:
"Vi skal se på høringssvarene og evaluere dem, og se hvad vi gør. Nogle af dem vil vi måske efterkomme."
Lovforslaget skal først i høring før, det endelige udkast laves og sendes til afstemning i Landstinget.
Det er ikke kun alkoholloven, som den grønlandske regering har forhåbninger om at ændre. Der er også foreslået ændringer af misbrugsloven.
Godthåb Bryghus vil starte eksport til Kina
Omfattende indisk alkoholforbud rammer Carlsbergs salg
