Amazons regnskabstal overrasker positivt efter supermarkedsopkøb

Det er gået frem på stort set hele regnskabslinjen for den amerikanske e-handelsgigant Amazon. Det viser koncernens regnskab for tredje kvartal.
Foto: ritzau/AP/Richard Drew
Foto: ritzau/AP/Richard Drew
AF RITZAU FINANS

Den amerikanske e-handelsgigant Amazon overraskede stort set over hele linjen, da selskabet fremlagde regnskab for tredje kvartal sent torsdag aften.

Regnskabstallene var mere positive end ventet på både top- og bundlinjen. Samtidig beroligede resultaterne de investorer, der har været nervøse for, at Amazons integrering af supermarkedskæden Whole Foods Market ville påvirke udviklingen i e-handelsforretningen negativt.

Det skriver Bloomberg News.

Nettoindtjeningen steg til 256 mio. dollar i tredje kvartal, hvilket svarer til 52 cent per aktie. Det er markant højere end den indtjening på 4 cent per aktie, som analytikerne ventede ifølge estimater indsamlet af Bloomberg.

I kvartalet, der sluttede ved udgangen af september, steg salget 34 pct. til 43,7 mia. dollar., og det er 1,5 mia. dollar mere, end analytikerne havde ventet af salget i perioden.

Med i den samlede omsætning indgår også salgstallene på 1,3 mia. dollar fra Whole Foods Market, som Amazon opkøbte 28. august i år.

Efter regnskabet, der først kom efter børslukketid, sendte investorerne Amazon-aktien 7,5 pct. op. i eftermarkedet. Torsdag lukkede aktien dagen 0,1 pct. lavere i 972,43 dollar på børsen i New York forud for regnskabet.

Amazon tvinger supermarkeder til at skrue op for digitaliseringen

Analysefirma: Amazon har fået god start på private label-salg

Dansk Supermarked lukrerer på Amazon-frygt

Walmart lancerer aktietilbagekøb for 126 mia. kr.

EU på vej med milliardsmæk til Amazon

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også