Lidl smutter fra reklameordning

Ordningen Nejtak+ mister endnu en kunde. Denne gang er det den tyske discountkæde Lidl, som stopper samarbejdet - sidst var det Coop.
Foto: Anders Brohus/POLFOTO/arkiv
Foto: Anders Brohus/POLFOTO/arkiv

For fremtiden bliver det Postnord, som skal uddele Lidls reklameaviser.

Det skriver den tyske detailkæde i en pressmeddelelse.

Med den beslutning udtræder Lidl af sin nuværende aftale med Nejtak+-reklameordningen. 

Det nye samarbejde kommer til at betyde, at kunder i hele landet kommer til at kunne modtage tilbudsavisen fra kæden.

"Rigtig mange kunder ønsker i dag at modtage vores avis, og det skal de naturligvis stadigvæk have mulighed for fremover. Vi vil blot hellere kommunikere direkte med forbrugerne, uden et uigennemsigtigt mellemled," udtaler Lidls marketingchef Heidi Vittrup i meddelelsen.

Lidle er ikke den første til at stoppe samarbejdet med Nejtak+. Sidste år smuttede den danske detailkoncern Coop også.

I meddelelsen understreger tyskerne, at de nuværende forbrugere, der allerede modtager reklameaviserne, fortsat vil modtage dem.

Coop dropper tv-reklamerne

Supermarkedskæder elsker stadig tilbudsaviser

Fødevarer bliver big business for Post Danmark

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også