Superbrugsen investerer millioner i uddannelse

Efter at have givet mange andre dele af butikken en overhaling, investerer Superbrugsen nu stort i uddannelsen af det personale, som arbejder i kædens mange frugt- og grøntafdelinger.
Fremover skal kunderne i Superbrugsen kunne få Nøglehulsmærket rådgivning, når de skal handle i frugt- og grøntafdelingerne. | Foto: Lars Krabbe
Fremover skal kunderne i Superbrugsen kunne få Nøglehulsmærket rådgivning, når de skal handle i frugt- og grøntafdelingerne. | Foto: Lars Krabbe

Superbrugsen går Meny i bedene, når det kommer til at uddanne personalet, så de kan give kunderne en lidt bedre oplevelse.

For et par uger siden meddelte Dagrofa, at man er klar med en selvstændig sommelier-uddannelse, som skal skrue op for vinafdelingerne i koncernens Meny-supermarkeder. Nu meddeler Coop, at man fortsætter stilen, hvor man først gav slagterafdelingen og siden vinafdelingen en overhaling, og nu investerer man nye millioner i Superbrugsens personale.

Særligt er der fokus på 300 medarbejdere, som arbejder i frugt- og grøntafdelingerne. De gennemgår nu ny uddannelse inden for frugt og grønt og bliver som de første i Danmark Nøglehulscertificerede, skriver Coop i en meddelelse.

"Bedre personlig rådgivning af faguddannede medarbejdere, meget større udvalg (mere end dobbelt så meget at vælge imellem som i en discountbutik), friskhedsgaranti, flere smagsprøver og mere inspiration er de centrale elementer i vores nye frugt- og grøntkoncept," siger kædedirektør Kenneth Pedersen.

Initiativet til uddannelsen sker som led i den største Coop-investering i at løfte frugt og grøntafdelingerne i alle Superbrugsen-butikker, som fremover markedsføres som SB Grønthandel i et forsøg på at gøre noget andet end de øvrige supermarkedskonkurrenter

"SB Grønthandel er vores nyeste initiativ i vores strategi. Det skal være med til at tydeliggøre, at der er forskel på SuperBrugsen og andre dagligvarebutikker," siger Kenneth Pedersen.

Medarbejderne bliver i forbindelse med uddannelsen, som gennemføres i samarbejde med Detaildivisionen under Holstebro Tekniske Skole, Nøglehulscertificeret, hvilket betyder, at de kan rådgive kunderne om de sunde valg, skriver Coop i en pressemeddelelse.

Coop ruller Meyers brød ud i hele landet

Dagrofa vil uddanne egne sommelierer

Coop lancerer landsdækkende Nemlig-konkurrent

Coop satser på færdigretter over mobilen

Supermarkedskæder elsker stadig tilbudsaviser

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter