Coop må lukke del af flagskibsforretning

For lidt trafik og for lille omsætning har fået Coop til at lukke en del af flagskibsbutikken Mad Cooperativet på Københavns Hovedbanegård ned.
Foto: Lars Krabbe/Polfoto
Foto: Lars Krabbe/Polfoto

Det er næsten præcist et år siden, at Coop slog dørene op til flagskibsbutikken Mad Cooperativet, som på Københavns Hovedbanegård skulle henvende sig til nogle af de mange tusinde pendlere, som hver dag løber igennem stationen.

Men nu lukker detailkoncernen ned for den mindre forbutik, der ligger ud til indgangen mod banegården, skriver Dansk Handelsblad.

"Butikken havde for lidt trafik og for lille omsætning, og derfor har vi valgt at lukke den," siger Coops informationsdirektør Jens Juul Nielsen til mediet.

Resten af den 800 kvadratmeter store butik drives videre som hidtil.

Da Coop 25. marts 2015 åbnede dørene til konceptbutikken, sagde koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg, at butikken skulle være med til at gøre Coops Madmanifest til andet end ord.

”Vi håber, det bliver mere end en butik, for vi har lavet den for de 1200 andre butikkers skyld. Det skal være det sted, hvor vi eksperimenterer med nye varer, nye måder at sælge på, og hvor vi også håber, det kan blive et mødested for de mange mennesker i Danmark, som arbejder med mad," sagde han til FødevareWatch.

Coop har fået flyvende start på Hovedbanegården

Det vil Coop med sin nye butik

Coop åbner Skandinaviens største økobutik - i Sverige 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter