Coop åbner Skandinaviens største økobutik - i Sverige

I dag slår Coop i Sverige dørene op til det største økologiske supermarked i Skandinavien. Paradiset hedder butikken, som spreder sig over 1600 kvadratmeter i Stockholm.
Foto: Majken Søndergaard Nielsen
Foto: Majken Søndergaard Nielsen

Med alt fra økologiske helse- og plejeprodukter til økologiske fersk- og frostvarer kan de stockholmske økologiske forbrugere fremover gå på jagt efter detailvarer i det største økologiske supermarked, Paradiset.

Butikken, som Coop Sverige står bag, er på 1600 kvadratmeter, og den ligger på det centrale Mariatorget i Stockholm.

"Coop havde sidste år et økologisk udbud på omkring 8 pct. af varerne, og verdens største økokæde havde et sortiment bestående af cirka 30 pct. økologiske varer. Vi er stolte af, at kunne tilbyde næsten 80 pct, økologiske varer," siger Johannes Cullberg, der står bag butikken, til hjemmesiden Elledecoration.se.

Butikken har samlet mere end 4500 varenumre fordelt på hovedkategorierne mejeri, torvvarer, deli, frost, helse og skønhed samt en børneafdeling.

Madcoopperativ i dansk Coop

I marts åbnede Coop i Danmark en 800 kvadratmeter stor butik på Københavns Hovedbanegård under navnet Mad Cooperativet. Her er fokus ikke alene på økologi, men også på innovation, og butikken skal agere innovationsplatform, hvor man tester produkter og koncepter. Tanken er så, at de levedygtige produkter skal finde vej til koncernens butikskæder.

”Vi håber, det bliver mere end en butik, for vi har lavet den for de 1200 andre butikkers skyld. Det skal være det sted, hvor vi eksperimenterer med nye varer, nye måder at sælge på, og hvor vi også håber, det kan blive et mødested for de mange mennesker i Danmark, som arbejder med mad,” sagde koncerndirektør Gregers Wedell-Wedellsborg i forbindelse med lanceringen i marts.

Coop indtager Hovedbanegården med ny butik

Supermarkeder skal dyste om mad på farten

Det vil Coop med sin nye butik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter