To skidebalder udløste strejke i Coop

To påtaler fra ledelsen til ansatte på Coops lagre udløste den overenskomststridige strejke. 3F har nu bedt de ansatte om at genoptage arbejdet efter et fagligt møde.
Der bliver ikke leveret fødevaret til Coops mange kæder, så længe konflikten står på. | Foto: /ritzau/Jens Panduro
Der bliver ikke leveret fødevaret til Coops mange kæder, så længe konflikten står på. | Foto: /ritzau/Jens Panduro

To skidebalder fra ledelsen til to ansatte er årsag til, at Coops lagerarbejdere har valgt at nedlægge arbejdet i protest. Det fortæller flere kilder uafhængigt af hinanden til FødevareWatch.

Det ene sammenstød skete torsdag. Her blev en medarbejder kaldt til samtale hos ledelsen på Coops centrallager i Albertslund, hvor han fik at vide, at han bestilte for lidt og derfor skulle oppe sig.

Den kritik var hans kollegaer imidlertid langt fra enige i. Istedet mener de, at der bliver stillet urimelige krav til medarbejderen, der også fungerer som arbejdsmiljørepræsentant.

Derfor valgte de lagerarbejdere, der er organiserede af 3F, efterfølgende at gå hjem i protest mod ledelsens behandling af kollegaen.

Natten til fredag spredte strejken sig så til detailkoncernens ferskvarelager i Hasselager og nonfood-lageret i Odense, hvor de ansatte også har valgt at nedlægge arbejdet. Medarbejderne i Hasselager har dog genoptaget arbejdet fredag formiddag.

Episoden torsdag er imidlertid ikke det eneste sammenstød mellem medarbejderne og toppen i Coop. Tidligere på ugen modtog en lagerarbejder i Hasselager en påtale, fordi han ifølge ledelsens opfattelse havde overfuset en sekretær.

"Jeg kan bekræfte, at strejken skyldes to påtaler, vi som ledelse har givet til to medarbejdere i to forskellige sager. Dem anser vi stadigvæk for at være fuldt rimelige," siger kommunikationsdirektør i Coop, Jens Juul Nielsen, til FødevareWatch.

Coop og 3F har netop holdt et fællesmøde, hvor man er blevet enige om, at strejken er overenskomststridig. Derfor bliver medarbejderne nu bedt af deres fagforening om at genoptage arbejdet.

Det er endnu uvist, hvordan de strejkende lagerarbejdere vil reagere på udfaldet af fællesmødet.

Coop-ansatte nedlægger arbejdet i protest

Dyr Fakta-strategi er forsinket med mindst ét år

Coop vil have lejen nedsat med 100 millioner

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter