Aggressive Rema vil åbne op til 130 nye butikker

Ny planlov og bedre muligheder for at bygge nye forretninger i yderområderne får Rema 1000 til at skrue op for investeringerne, og antallet af butikker kan i løbet af de kommende år komme til at runde 400, siger direktør.
Foto: MADS HANSEN
Foto: MADS HANSEN

Fredagen står i den grad i discountkædernes tegn, og ud over meldingen om at Netto vil åbne og udvide omkring 50 butikker, så har norske Rema 1000 også planer om at intensivere sin indsats i Danmark.

I dagens udgave af Børsen udtaler adm. direktør i Rema 1000, Henrik Burkal, at målet for de kommede år er skruet op, så man i stedet for at ville åbne 20 butikker om året nu sigter på et mål om op til 25 butikker. Samlet vil det i alt kunne øge Reitan-gruppens antal af butikker med op til 130.

"Vi har hævet overliggeren for, hvor mange Rema 1000-butikker, der er plads til i Danmark. Før sagde vi 300, nu siger vi mindst 400," siger adm. direktør Henrik Burkal, Rema 1000 til avisen.

Udgangspunktet for den nye melding er de varslede ændringer af planloven, som vil gøre det nemmere for butikskæderne at få tilladelse til at bygge butikker. Sidste år åbnede Rema 1000 kun 11 nye butikker i det discountmarked, som har omkring 1500 butikker.

Discountkæder ruster sig til krig mod Bilka

Her er fremtidens vindere og tabere i dansk dagligvarehandel

Rema 1000-ejer politianmelder norske konkurrenter

Rema 1000: Støttemodel for kriseramte landmænd er ikke hellig

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter