Flere detailprofiler med i frivilligt coronainitiativ

Blandt de 60 erhvervsledere, der er at finde i det frivillige Modcorona-initiativ, som kommunikationsrådgiver Anders Heide Mortensen står bag, finder man en stribe prominente navne.
Det skriver Finans.
Fra detailverdenen finder man tidligere Irma-chef Alfred Josefsen, Salling Group-topchef og tidligere topchef i Dagrofa Per Thau. De vil ligesom bl.a. Jesper Buch, medstifter af Just-Eat og iværksætter, bistå med rådgivning og forsøge at hjælpe små- og mellemstore virksomheder gennem den krise, som ifølge tidligere Tryg-topchef Stine Bosse først er på vej til at ramme.
"Lige nu snyder verden os allesammen, for vi har ikke set de fulde konsekvenser af coronakrisen endnu. Så jeg forestiller mig, at vi vil få 10 og måske helt op til 100 henvendelser om dagen i løbet af det næste halve år, selv om vi jo ville ønske, at initiativet slet ikke var nødvendigt," siger Stine Bosse.