Coop dropper konservesdåserne

Et grønt alternativ - bricks - skal erstatte konservesdåser af egne mærker i dagligvaregiganten Coops butikker. De fleste vil være skiftet i løbet af 12 måneder, oplyser Coop. (Opdateret).
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix
Foto: Torben Stroyer/Ritzau Scanpix

(Opdateret med flere oplysninger fra Coop kl 12.11 - herunder at det kun er Coops egne mærker, hvor dåserne bliver udskiftet med brinks)

Coops butikker, blandt andet Fakta, SuperBrugsen og Irma, vil udfase konservesdåser af egne mærker som Änglamark og Coop på hylderne, skriver Berlingske Business.

Tomater og de fleste andre fødevarer, der kommer i konservesform, vil blive solgt i en mere miljøvenlig indpakning. Alternativet hedder bricks, og de firkantede kartoner består primært af fibre fra pap og papir. Indholdet kan sagtens holde sig i flere år, og samtidig undgår man de skadelige stoffer, som kan være til stede i en konservesdåse. Allerede nu kan man købe fødevarer i denne emballage.

Flåede tometer i bricks. | Foto: PR
Flåede tometer i bricks. | Foto: PR

"Det er et led i vores nye emballagestrategi, hvor vi vil vende og dreje hele vores sortiment og systematisk gennemgå det for at finde frem til, hvordan det bliver så emballagemæssigt bæredygtigt som muligt," siger Signe D. Frese, CSR-direktør i Coop, til avisen.

"Vi vil gerne så vidt muligt have, at vores emballager er lavet af fornybare materialer, f.eks. træfibre eller certificeret bioplast," siger hun.

De første varer er allerede i butikkerne nu. Og i løbet af de kommende 12 måneder vil de fleste emballager være skiftet ud til de nye, mere bæredygtige udgaver, fremgår det af en pressemeddelelse fra Coop

"Med et årligt salg på mere end 12 millioner dåser, vil det formentlig være det emballage-skifte i dansk dagligvarehandel, der har størst betydning for miljøet i mange år," siger Signe D. Frese i pressemeddelelsen.

Coop peger på, at der er klimamæssige besparelser under transport og på lagrene, fordi den firkantede form gør. at bricks kan pakkes langt mere effektivt, ligesom vægten også er lavere.

Til gengæld er ulempen, at bricks trods et stort potentiale ikke bliver genanvendt alle steder i Danmark, påpeger Coop og opforder til at tage ved lære af metoderne i Sverige og Tyskland.

EU forbyder kendt emballagestof

Coop dropper hormonforstyrrende stof i egne varer

Forskere: Selv lave doser emballagestof påvirker rotter 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også