Avis: Lækkede regnskabstal presser Bolander

Ifølge interne regnskabstal for Coops egne 756 butikker går omsætningen tilbage, mens driftsresultat er langt under forventet. Det møder kritik fra Lasse Bolanders modstandere til formandsvalget i Coop.
Foto: /ritzau/Daniel Hjorth
Foto: /ritzau/Daniel Hjorth

Stik mod de seneste år, hvor Coop på et stort pressemøde har fremlagt regnskabstal, blev offentligheden ikke inviteret til Coop-hovedkvarteret og fik heller ikke mulighed for at se koncernens regnskab.

Coops bestyrelsesformand, Lasse Bolander, har i stedet valgt at vente med at offentliggøre det fulde regnskab til mandag d. 16 april efter, der har været formandsvalg i koncernen.

Nu viser interne dokumenter, som Berlingske Business er i besiddelse af, at Coops kerneforretning i form af koncernens egne 756 butikker går tilbage på omsætningen og rammer markant forbi egne forventninger på driftsresultatet.

Således gik omsætningen i Coops butikker tilbage med 568 mio. kr. fra 2016 til 2017 og endte på 25,8 mia. kr.

I samme dokument kan Berlingske se, at driftsresultatet er forbedret til et plus på 18 mio. kr. fra et minus på 161,7 mio. kr. i 2016. Resultatet i 2017 er dog stadig 119 mio. kr. lavere end Coop havde forventet.

Det møder kritik fra de to modkandidater til formandsvalget i Coop Lars Fournais og Christian Christensen, skriver Berlingske.

"De tal, som du oplyser mig, viser, at kerneforretningen bløder, og at forretningen slet ikke kører så godt, som Bolander fremlagde det i sidste uge," siger Lars Fournais til avisen.

Selv afviser Lasse Bolander kritikken og fortæller, at han vil fremlægge det fulde regnskab på landsrådsmødet på lørdag.

Flertal i Coops bestyrelse bakker op om Bolander

Coop øger indtjeningen i stillestående 2017

Coop skal tjene mere for at have råd til sin egen livsstil 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også