FødevareWatch

Seniorrådgiver: Samarbejde mellem kæder og mindre firmaer kan være test

Hvis detailhandlens lyst til at købe fødevarefirmaer spreder sig mere i Danmark, kan det åbne nye muligheder for mindre firmaer, der leverer lokale produkter til detailhandlen – det, der kan kaldes for Rema-1000-modellen. Men de allerstørste kæder lader vente på sig.

Et leverandøraftale mellem Rema 1000 og Gram Slot førte til et økonomisk samarbejde. Foto: Jørgen Rudbeck

De danske detailkæders omsiggribende leverandør-alliancer med mindre firmaer om lokale eller unikke produkter kan meget vel være første skridt mod et tættere økonomisk samarbejde.

Sådan lyder det fra seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet. Han peger i en ny analyse, "Detailhandlens opkøb af fødevarevirksomheder", på en tendens, der handler om, at detailhandlen har fået mere mod på at købe fødevarevirksomheder.

Typisk har de små firmaer, der leverer de lokale varer til supermarkederne, jo ikke meget kapital. Åbner denne tendens en mulighed for dem for at rejse kapital eller sælge?

"Mange har idéen om, at de gerne vil udvikle sig, være innovative og så sælge sig selv. Det er ofte motivet bag de små iværksættere. Samarbejder om lokale varer mellem en leverandør og et supermarked kan helt sikkert være en testperiode, hvor de tester, om de kan samarbejde, og så kan virksomheden overtages på længere sigt. Det kan være en trinvis udvikling, en totrinsraket. Det var også det, som vi så med Rema 1000."

Detailhandlen på opkøb i fødevareindustrien

Rema-modellen

Som tidligere beskrevet på FødevareWatch har Rema 1000 eksklusiv forhandlingsret på alle Gram Slots produkter. Samtidig ejer Rema 1000 en del af Gram Slot. Det fælles ejerskab begyndte med et tæt samarbejde om Rema 1000's eksklusive salg af Gram Slots økologiske produkter helt tilbage til 2009. Herefter har Rema 1000 løbende købt aktier og ejer i dag 48 pct. af aktierne.

"Jeg tror, at supermarkederne er tilbageholdne med at være alt for risikable, de vil gerne have et bevis for, at det lykkes før en eventuel overtagelse," siger Henning Otte Hansen om modellen.

Masser af alliancer

Coop, der gennem mange år har haft Thise, som tæt samarbejdspartner, har i kølvandet på Madmanifestet fra 2014 indgået en lang række leverandøraftaler med firmaer som eksempelvis Thorupstrand Kystfiskerlaug, Søris og Sødam Fjerkræ og Meyers om leverancer til koncernens kæder. Derudover har Coop flere hundrede mindre, lokale leverandørsamarbejder.

Dansk Supermarked og Føtex indledte i halen på Coops manifest-lancering et samarbejde med iværksætterselskabet Go'local, der finder lokale producenter, som så efterfølgende leverede til en særlig hylde i nogle Føtex-butikker. Sidste år blev det samarbejde dog igen lagt ned, men ifølge Dansk Supermarked kan man i Føtex-butikkerne i dag stadig finde varer fra flere regionale partnere, der leverer til et enkelt eller flere varehuse. Særligt i kategorier som frugt og grønt er der aftaler med lokale producenter.

Lokalt netværk skal vende bageres forretning

I Dagrofa har man via Foodservice Danmark sidste overtaget aktiemajoriteten i slagteriet Grambogaard og Strandby Fisk i 2017, for herigennem blandt andet at sikre forsyningen af premium-varer til foodservice-forretningen, men også til supermarkedskæden Meny.

Vi har ikke set Coop og Dansk Supermarked i offensiven på det her område endnu?

"Det er nok lidt tungere organisationer. Coop har jo i mange år haft den modsatte strategi, nemlig at ville sælge. Det er måske svært for dem lige pludselig at ændre holdning. Det kræver sikkert lidt mere strategisk opbakning fra baglandet at gå den vej. Og de har måske nok andet at bruge deres kræfter på," siger Henning O. Hansen.

Søris bruger Coop-samarbejde som trampolin til nyt væksthop

Coop tog en beslutning om fokus i 1989

Han beskriver i sin analyse, hvordan Coop, tidligere FDB, historisk set har haft svært ved at vælge kurs – på linje med mange andre – men i nyere tid tog en beslutning om at gå den anden vej.

"I slutningen af 1800-tallet vurderede FDB, at man med fordel kunne producere nogle af sine egne varer. I 1897 etablerede FDB derfor sit eget kafferisteri. Derefter fulgte en chokoladefabrik (1900), en konfekt- og sukkervarefabrik (1901) og en tobaksfabrik (1902). i 1901 etablerede FDB en tobaksfabrik i Esbjerg, fordi tobaksmonopolet var så stærkt, at det var umuligt for FDB at opnå acceptable aftaler. Op gennem 1900-tallet oprettede og købte FDB en række virksomheder, f.eks. Vejle Dampmølle, Svendborg Konservesfabrik, Nyborg Lynfrost, Viby margarine- og salatfabrik, FDB’s kemiske, tekniske fabrik, De Danske Brødfabrikker og Svendborg Vinkompagni. ”

"Der blev anført flere forklaringer på disse opkøb, herunder uafhængighed af leverandører, bedre kvalitet, sikre leverancer og lavere priser," skriver han og tilføjer:

"Efter 1970 startede en ny fase, hvor fabrikker blev solgt fra. Der var flere årsager hertil: For det første blev FDB‘s fabrikker mindre og mindre konkurrencedygtige. For det andet fandtes der nu et velfungerende marked med tilpas konkurrence og udbud. Derfor var egne fabrikker nu ikke mere en strategisk nødvendighed for FDB. For det tredje ønskede FDB at koncentrere sig om sine kerneaktiviteter Endeligt, og for det fjerde, ville frasalg af fabrikkerne frigøre både kapital og likviditet, som kunne være med til at styrke detailaktiviteterne."

Udviklingen fortsatte i 1980‘erne og frem til 1989, hvor ledelsen besluttede at ophøre med at producere fødevarer og fokusere på indkøb og detailhandel.

Dansk Supermarked er også en større og tungere organisation, hvis der skal ændres strategi, mener Henning O. Hansen:

"Jeg tror, at Rema 1000 er mere gearet til hurtigt at ændre strategi. De er også lidt mere tvungne til at være offensive og innovative for at ekspandere og øge deres markedsandel. Der er nok ikke samme pres på de store."

Først den ene vej og så den anden vej

Du beskriver i din analyse, hvordan det historisk går først den ene vej og så den anden vej med disse strategier. Det her kan vel også bare være et sving på vej, så det kører den anden vej om nogle år – eller er det anderledes denne gang?

"Jeg tror også, at det er en bølge. Om 15 år skal detailkæderne måske være store og ekspandere og kun være købmænd og handle med leverandører."

Foodservice-direktør har ikke flere opkøb i kikkerten

Foodservice Danmark overtager Grambogård

Coops nye strategi er godkendt og på vej

Coop indgår partnerskab om økologiske kyllinger

Coop indgår 'historisk' aftale med bornholmske producenter

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier