ISS opjusterer forventningerne til væksten i 2023

Servicekoncernen med landets største kantinedivision under sig ser mere organisk vækst forude. 
Foto: Pr
Foto: Pr
AF MARKETWIRE

ISS landede i første kvartal 2023 en bedre organisk vækst end ventet blandt analytikerne og løfter sin salgsprognose for helåret. 

Det viser en handelsopdatering fra serviceselskabet onsdag eftermiddag - omkring 14 timer før ISS efter planen skulle have offentliggjort kvartalsmeddelelsen.

Den organiske vækst endte i første kvartal på 11,3 pct. Her var blandt analytikerne ventet en organisk vækst på 8,5 pct. ifølge konsensusestimater indsamlet af ISS blandt 12 analytikere. I samme periode sidste år endte den organiske vækst på 5,4 pct.

”Vi havde en stærk start på året med tocifret organisk vækst i første kvartal. Dette er et resultat af vores fortsat strategisk fokus på at skabe bæredygtig vækst på tværs af vores forretning, efter at vi har afslutte den finansielle ”turnaround” sidste år,” siger adm.direktør Jacob Aarup-Andersen ifølge meddelelsen.

Har drejet på håndtag

Han peger på, at ISS som ventet har været påvirket af høj inflation og lønstigninger, men også at selskabet har gennemført de nødvendige tiltag for at opveje eventuelle negative virkninger.

”Det betyder også, at vi fortsat ser en positiv udvikling i vores underliggende marginer,” siger Jacob Aarup-Andersen, der inden længe overtager roret i Carlsberg.

ISS’ regnskabet indeholder derudover ikke tal for lønsomheden.

Toplinjen målt i kroner er til gengæld en del bedre end ventet. Den landede på 19.930 mio. kr. i første kvartal. Her havde analytikerne på forhånd ventet en omsætning på 19.372 mio. kr. mod 18.075 mio. kr. i samme periode sidste år.

Ser man på enkelte regioner præsterede Nordeuropa en organisk vækst på 6 pct. mod 3 pct. i samme kvartal sidste år. 

I Central- og Sydeuropa lød væksten på 17 pct. mod 5 pct. sidste år.

Asia & Pacific voksede organisk med 6 pct. I første kvartal 2022 var væksten her på 1 pct.

I Americas var væksten i første kvartal på 22 pct. mod 29 pct. i 2022.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter