FødevareWatch

Lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft er øverst på spisesteders ønskeliste

VALG 2022: Spørger man brancheorganisationen DRC, er politikernes største opgave at suspendere elevkravet, så restauranter kan få den udenlandske arbejdskraft, de har brug. Derefter skal leveringstjenesterne reguleres hårdere.

Foto: Jonas Olufson

I en bedre verden ville udenlandsk arbejdskraft være nemmere at skaffe.

Restauranterne mangler nemlig mandskab, og branchen er ikke attraktiv blandt danske arbejdstagere. Lempeligere regler for udenlandsk arbejdskraft burde derfor være topprioritet for de politikere, der vil hjælpe restaurationsbranchen.

Det mener Freja Brandhøj, politisk direktør i brancheforeningen Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC):

”Der er simpelthen så stor mangel på arbejdskraft, så politikerne skal rydde op i forvaltningen og gøre det langt nemmere,” siger hun.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at 54 pct. af restauranterne og 67 pct. af hotellerne må sige nej til omsætning grundet manglende arbejdskraft.

Konkret peger DRC’s politiske direktør på elevkravet som noget, de gerne ser suspenderet.

Ifølge Freja Brandhøj kan to ud af tre virksomheder ikke leve op til elevkravet, som det er nu. De tal har hun fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der behandler ansøgninger om udenlandsk arbejdskraft.

Pandemien skygger

Elevkravet, der er et krav om, at restauranterne tager elever i praktik, skal være opfyldt, før restauranter kan få lov at hente udenlandsk arbejdskraft ind. Det er lavet for at pålægge restauranterne en forpligtelse overfor staten til at uddanne kokke fra skolerne.

Men på grund af coronanedlukninger og hjemsendelser under pandemien har eleverne ikke fået deres praktik.

”Eleverne har været hjemsendt, så på den måde kan naturligvis ikke leve op til elevkravet og derigennem få adgang til udenlandsk arbejdskraft. Så vores forslag er, at man suspender elevkravet for coronaårene og ellers fortsætter som normalt – og selvfølgelig får elever ud i praktik fremadrettet”.

Problemet er forsøgt imødekommet ved, at man nu skal have opfyldt elevkravene for de sidste to af tre år for at få adgang til udenlandsk arbejdskraft, men det umuliggør stadig adgangen, fortæller Freja Brandhøj:

”Vi kan ikke opfylde kravene, fordi der har været corona og nedlukninger. Restauranter har kørt på et minimum af aktiviteter i de seneste tre år, derudover er der få elever i de her år”.

Leveringstjenester presser restauratørerne

Det næststørste ønske fra branchen til politikerne er, at der sættes fokus på, om lovgivningen er tidssvarende i forhold til den måde, der samarbejdes på, når forskellige nye udbringningstjenester og bookingplatforme indgår samarbejder.

”Leveringstjenester- og bookingplatforme ses ofte at lukrere alt for meget af den i forvejen meget lille indtjeningsmargin i bl.a. restaurationsbranchen, og det skal vi være sikre på, at lovgivning er gearet til at kunne modvirke,” siger Freja Brandhøj.

For restauratørerne handler det om muligheden for at kunne selv at kunne bestemme over, hvad deres varer skal koste på henholdsvis take away og salg i forretningerne.

DRC har netop indgivet en klage til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om leveringstjenesten Wolts krav om, at take away skal koste det samme online som i forretningerne.

”Jeg kan godt forstå, at restauratørerne er ramt, når tjenesterne tager mellem 30 og 40 pct. og sender en stor del af regningen til restauratøren, samtidig med at de forventer, at restauranterne binder deres priser fast til tjenestens.”

Skattefrie personalegoder

Som et tredje ønske nævner DRC også, at de ønsker svenske tilstande ved lov om skattefrie personalegoder.

”I dag må man gerne give sin medarbejder et gavekort på en specifik menu med for eksempel kammuslinger, coq au vin og tre kugler sorbet, men man må ikke give det på et beløb til restauranten uden udspecificering – og slet ikke til flere restauranter eller oplevelser, så medarbejderen frit kan vælge, hvad de har lyst til. Det er skørt,” siger Freja Brandhøj.

Hun kalder det en oplagt mulighed både for branchen, men også for samfundsøkonomien at inkludere restaurantbesøg, ligesom man gør i Sverige og Norge, i de skattefrie personalegoder.

”I øjeblikket kan man købe alt fra brugskunst til håndklæder, men man kan ikke gå på en dansk restaurant. Det er jo bedre at bruge pengene på en oplevelse, der fremmer dansk økonomi frem for at importere varer fra Kina.”

Restaurationsbranchen går i kødet på positivlisten: Virker ikke efter hensigten

Hotel- og restaurationsbranche satte rekord for beskæftigelse i april

Restauratører kæmper med manglen på arbejdskraft - påvirker aktivitetsniveauet

Regeringen klar til drøftelser om udenlandsk arbejdskraft

Mere fra FødevareWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier