Hotel- og restaurationsbranche satte rekord for beskæftigelse i april

Flere restaurantbesøg og hotelophold bidrog i april til beskæftigelsesrekord i hotel- og restauranterhvervet. Det betyder dog ikke, at manglen på hænder ikke længere er et problem, fortæller direktør i brancheorganisationen Horesta.
Foto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix.
Foto: Olivia Loftlund/Ritzau Scanpix.

Der er længe blevet skreget på ekstra hænder i hotel- og restaurationsbranchen, der har været hårdt plaget af mangel på arbejdskraft.

Nu tyder noget på, at det begynder at vende. I hvert fald slog hotel- og restauraterhvervet i april beskæftigelsesrekord, skriver Horesta i en pressemeddelelse.

Ifølge brancheforeningen kan den stigende efterspørgsel på restaurantbesøg og hoteloplevelser direkte aflæses i branchens beskæftigelse, der i april overgik den hidtidige aprilrekord fra 2019 med i alt 127.300 ansatte på landets hoteller og restauranter. Noget, der glæder adm. direktør i Horesta, Jannick Nytoft:

”Både danskere og turister har haft et opsparet behov for at gøre brug af alt det, som oplevelseserhvervet kan tilbyde. Nu er mulighederne igen endeløse, og det er fantastisk, at gæsterne prioriterer samværet, ophold og skønne måltider i en tid, hvor der ellers er stor økonomisk usikkerhed,” udtaler han i meddelelsen.

Jannick Nytoft maner dog til besindighed, for problemet med manglende hænder i branchen er langt fra forsvundet. Han henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at 54 pct. af restauranterne og 67 pct. af hotellerne må sige nej til omsætning grundet manglende arbejdskraft.

”Både omsætningen og beskæftigelsen i erhvervet kunne være endnu højere. Det har virksomhederne virkelig brug for efter to år med nedlukninger og restriktioner. Uden adgang til den nødvendige arbejdskraft, er det nemlig umuligt for dem at realisere deres fulde potentiale. Man skal huske, at hver omsat krone også er en gevinst for statskassen,” udtaler Jannick Nytoft i meddelelsen.

Rekord-april giver optimisme på hoteller og restauranter

Manglende aftale om udenlandsk arbejdskraft møder frustration i restaurationsbranchen

Restauranter klager over gæster der aldrig kommer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter